Rasmus Lauritsen var en skuffet mand efter søndagens nederlag.
Brøndby IF tabte søndag aften 3-1 til FC Midtjylland hjemme på Vestegnen efter to sene scoringer, og derfor var det naturligvis også en skuffet Rasmus Lauritsen, som stillede op til interview efter slutfløjt.
– Fodbold er ubarmhjertigt nogle gange, og jeg ved godt, at Midtjylland var bedre i store dele af kampen.
– Men når man har så meget momentum, som jeg synes, vi har til sidst, så er det jo virkelig tungt at tabe 1-3 til sidst, lyder det fra forsvarsspilleren.
Med søndagens resultat går Brøndby IF dermed også på landskampspause med en sløj formkurve i bagagen, som lyder på tre nederlag på stribe.