The perfect guide to the casino

Rajovic sender stikpille: Utilfreds med Brøndby-tid

Mileta Rajovic lægger ikke skjul på, at han ikke var helt tilfreds med sit ophold på Vestegnen. 

Mileta Rajovic tilbragte sidste sæson på en lejeaftale i Brøndby IF, og her fik angriberen faktisk en ganske fornuftig start for de blå-gule.

I foråret gled Mileta Rajovic dog mere og mere ud af Brøndbys startopstilling, og minutterne på grønsværnen blev derfor også færre end han havde håbet på.

Til Viaplay lægger han derfor heller ikke skjul på, at hans ophold i Brøndby IF ikke gik helt som ønsket.

– Det var lidt op og ned. Det første halve år gik rigtig godt, synes jeg. Jeg spillede en masse og fik lavet nogle mål, både i ligaen og pokalen, så jeg synes, det gik rigtig godt.

– Det sidste halve år gik måske ikke helt, som jeg ville. Spilletiden var ikke, som jeg gerne selv ville have det, og målene kom heller ikke, som jeg ville have dem, siger han til Viaplay.

Rajovic blev også spurgt ind til, om ham og Frederik Birk var et dårligt match, da det særligt var i tiden efter Birk blev cheftræner, at Rajovic fik mindre og mindre spilletid, og her uddeler angriberen en lille stikpille til Brøndby-træneren.

– Det er svært at sige. Det er ikke mig, der skal spørges om det, men Birk – han ved det nok bedre end mig. Jeg ved godt, der var andre dygtige spillere til min plads. Det var hård konkurrence, men jeg synes, at jeg var berettiget til mere, end jeg fik til sidst, lyder det afslutningsvis fra Rajovic.

OVERSIGT

bet365