Benjamin Schmedes har nok at se til denne sommer.
Brøndby IF har gang i et hektisk transfervindue, hvor man allerede har sagt farvel til store profiler som Jacob Rasmussen og Yuito Suzuki, mens Mathias Kvistgaarden også forventes at blive skudt afsted.
Derfor er der altså også lagt op til, at Brøndby-direktøren skal have noget ind den anden vej, men det er altså ikke kun spillertruppen, som Benjamin Schmedes skal holde styr på.
Ifølge Tipsbladet, så arbejder West Ham nemlig ihærdigt på at hente Brøndbys målmandstræner, Casper Ankergren, og et skifte skulle eftersigende være så nærtforstående, at de to klubber lige nu forhandler om en pris i forbindelse med handlen.
Casper Ankergren har fortsat to år tilbage af sin aftale med Brøndby IF, og det er derfor at de blå-gule gerne vil kompenseres for handlen.