The perfect guide to the casino

Sektion 12 opfordrer til stemningsboykot i pokalfinalen

Der bliver stille i starten af pokalfinalen mellem FC København og Silkeborg IF. I hvert fald hvis det står til Sektion 12 og FCK Fanklubben, som nu opfordrer til et stemningsboykot de første 20 minutter af kampen.

Grunden er enkel: Frustration over stadionvalget.

Årets finale spilles på MCH Arena i Herning – landets syvendestørste stadion – og det har sat sindene i kog hos hovedstadsklubben og dens fans.

“At pokalfinalen skal finde sted på landets syvendestørste stadion, står i skærende kontrast til Claus Thomsens og Divisionsforeningens udsagn om, at pokalfinalen bør være landets største fodboldfest,” lyder det i en fælles udmelding fra Sektion 12 og FCK Fanklubben.

Læs også: Froholdt taler ud om FCK-fremtid: Jeg ved det slet ikke

Med kun omkring 5.200 billetter til hver klub, føler mange fans sig afskåret fra den kamp, der burde samle hele fodbold-Danmark.

“Der er ikke meget fodboldfest over at afskære titusinder af fans fra at støtte deres hold på stadion,” fortsætter udmeldingen.

Fansene opfordrer derfor alle med billet – uanset klubtilhørsforhold – til at boykotte visuel og vokal opbakning i kampens første 20 minutter for at sende et tydeligt signal til Divisionsforeningen og DBU.

“Vi håber, at så mange som muligt vil deltage i stemningsboykottet – for herigennem tydeligt at demonstrere vores utilfredshed og sende et klart signal om, at en lignende situation aldrig bør gentage sig.”

Pokalfinalen spilles torsdag den 29. maj kl. 17.00 i Herning.

OVERSIGT

bet365