Den tidligere Dortmund-profil og nuværende St. Louis City-keeper Roman Bürki bekræfter, at FC København forsøgte at hente ham i vinterens transfervindue.
FCK var på jagt efter en ny førstemålmand, og schweiziske Bürki stod højt på ønskelisten. Nu fortæller han selv, at interessen var reel.
“FC København var interesseret i mig. Jeg bad mine rådgivere tage kontakt til klubben, men vores sportsdirektør gjorde det hurtigt klart, at jeg ikke fik lov at skifte”, siger Bürki til Blue.
Læs også: FCK ramt af hård straf: Capotårn lukket til guldkamp
Sportsdirektøren i MLS-klubben, Lutz Pfannenstiel, nægtede nemlig at sælge den rutinerede keeper – og det gør et fremtidigt skifte til FCK usandsynligt.
“Jeg er rigtig glad i USA og forhandler om at forlænge min kontrakt. Jeg regner med at blive her noget tid endnu”, lyder det fra den 34-årige målmand.
Roman Bürki har siden skiftet til MLS i 2022 været blandt ligaens absolut bedste målmænd. Han er netop kommet tilbage fra en håndskade.