Los Blancos har tilsyneladende et godt øje til endnu en Liverpool-profil.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Trent Alexander-Arnold efter alt at dømme skifter til Real Madrid denne sommer, hvor han forventes at sætte sin signatur på en langvarig aftale.
Der spekuleres i, at Real Madrid og Trent har haft en mundtlig aftale i en længere periode, og nu forlyder det altså også, at den spanske storklub vil forsøge at gøre det samme med endnu en Liverpool-stjerne.
Ifølge den anerkendte transferjournalist, Fabrizio Romano, så vil Real Madrid nemlig forsøge at lukke en lignende aftale med Ibrahima Konate, som har kontraktudløb med Liverpool til næste sommer.
25-årige Ibrahima Konate har spillet i Liverpool siden 2021, hvor han skiftede fra RB Leipzig.