The perfect guide to the casino

Real-boss afviser Rodrygo-rygte: ‘Han havde det ikke godt’

Der har været drama i kongeklubben oven på El Clasico-nederlaget til FC Barcelona. 

Real Madrid fik en gedigen lærestreg, da FC Barcelona leverede et magisk comeback og nærmest sikrede sig det spanske mesterskab, da de slog Los Blancos med 5-2 i søndags.

Undervejs lavede Carlo Ancelotti flere udskiftninger, men Rodrygo, som ellers har haft en fin sæson for Real Madrid, kom aldrig på grønsværnen.

Det har fået adskillige medier til at spekulere i brasilianerens fremtid, og den spanske avis Marca har blandt andet berettet, at Rodrygo selv skulle have nægtet at spille kampen mod FC Barcelona.

Det er dog pure opspind, hvis man spørger Carlo Ancelotti, som fortæller, at Rodrygo var syg op til kampen, mens han også døjede med en mindre skade.

– Rodrygo havde feber, hvilket har forhindret ham i at præstere sit bedste. I dag under træningen havde han ondt i benet. Jeg ved ikke hvilket. Han havde det ikke godt.

– Han kom sig ikke ordentligt over feberen. Bagefter var der en masse spekulationer om det. Alle har en særlig kærlighed til Rodrygo, især jeg, siger Carlo Ancelotti ifølge Football Espana.

– Når en spiller ikke har det godt, har han det ikke godt følelsesmæssigt. Han vil gerne vise sin kvalitet og hjælpe holdet. Det er helt normalt, lyder det fra Carlo Ancelotti.

OVERSIGT

bet365