En afgørelse fra Tysklands forfatningsdomstol kan få betydelige økonomiske konsekvenser for landets fodboldklubber. Tirsdag fastslog domstolen, at delstaten Bremen har ret til at lade fodboldklubber betale for ekstra politiindsatser ved højrisikokampe.
Det betyder, at en årelang juridisk konflikt nærmer sig sin afslutning. Afgørelsen møder dog modstand i fodboldmiljøet og blandt fans, rapporterer nyhedsbureauerne dpa og AFP.
I 2015 indførte Bremens delstatsregering en regel, der gør det muligt for politiet at sende regningen for ekstra sikkerhed videre til arrangører af kommercielle begivenheder med mere end 5000 tilskuere. Initiativet er især målrettet bundesligakampe, hvor myndighederne kan kategorisere visse opgør som højrisikokampe, særligt når rivaliserende fangrupper mødes.
Den første regning, som lød på cirka tre millioner kroner, blev sendt til Werder Bremen efter en kamp mod ærkerivalen Hamburger SV. Siden da har klubben modtaget regninger på i alt 22,5 millioner kroner.
Sammenslutningen af professionelle tyske fodboldligaer (DFL) har ført sagen mod Bremen og argumenteret for, at initiativet er i strid med forfatningen. DFL pointerer, at politiets opgave er at opretholde orden i det offentlige rum, mens klubbernes ansvar primært gælder inden for stadionområdet.
Tysklands Fodboldforbund (DFB) deler denne opfattelse og advarer om, at kendelsen kan ramme mindre klubber hårdt. De har ofte ikke økonomien til at betale for de store ekstraudgifter, der kan følge med højrisikokampe.
Indtil videre gælder reglen kun i Bremen, men der er frygt for, at andre tyske delstater kan følge efter. Hvis det sker, overvejes det at oprette en fælles fond, som alle klubber bidrager til, og hvorfra politiet kan dække deres ekstraomkostninger. Dette ville hjælpe mindre klubber, som ellers kunne få svært ved at betale.
Der er omkring 50 højrisikokampe i tysk fodbold hvert år, ofte når nærtliggende klubber mødes. Fans og interesseorganisationer har kritiseret afgørelsen og påpeget, at fodboldklubber genererer skatteindtægter på cirka 12 milliarder kroner årligt – langt mere end politiets ekstraudgifter.
De argumenterer også for, at samme princip burde gælde for andre store begivenheder, som oktoberfesten i München eller karnevalet i Köln, hvis politiets udgifter skal dækkes af arrangørerne.
Debatten om, hvorvidt fodboldklubber skal betale for politiets indsats, har også været rejst i Danmark. I 2017 udtalte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at det ville være “en glidebane”, hvis eksempelvis politiudgifter i forbindelse med fodboldkampe eller natteliv skulle pålægges arrangørerne.
