Eksperterne på Disney+ var mildest talt chokeret oven på FC København 3-0 nederlag i Conference League torsdag aften.
Løverne fra hovedstaden fik lidt af en lussing, da de torsdag aften tabte med hele 3-0 til Rapid, og efterfølgende var målmandsposten et stort samtaleemne, efter FC København nok engang så svage ud på målmandsposten – denne gang i form af Nathan Trott.
Tidligere har Theo Sander også været offer for stor kritik, og derfor var eksperterne heller ikke i tvivl om, at FC København skal handle i vinterens transfervindue.
– Prøv at se Trott her. Bolden er altså stadigvæk i feltet. Han står med hænderne nede og har en lad holdning og attitude…, lyder det blandt andet fra Michael Gravgaard, der bliver suppleret af Mikkel Bischoff.
– Det var en audition for Trott i dag. Der er nul procents chance for, at FC København ikke går ud og henter en ny målmand til foråret. Dem de har er bare ikke gode nok. Runarsson, Theo Sander og Trott har vist, at de ikke er gode nok. De skal hente en ny målmand, og de kommer også til at gøre det, siger Mikkel Bischoff.