Kevin Diks er bestemt ikke enig i den udlægning, som Sune Smith-Nielsen gav Viaplay forud for søndagens pokalkamp mod Kolding.
– Det er nok det mindst sandsynlige. Det er ikke den plan, der er med Kevin. Han har behov for at komme ud og prøve sig af i udlandet, og det, synes vi, er fair.
Sådan sagde FC Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, da han blev spurgt ind til Kevin Diks fremtid i FC København, men ifølge hovedpersonen selv, så er det altså ikke efter eget ønske, at hans kontrakt lige nu ikke ser ud til at blive forlænget.
– Jeg vil gøre det klart, at det ikke var min beslutning at sige, at jeg vil væk. Og man ved aldrig i fodbold – måske bliver jeg, man ved aldrig.
– Det var aldrig min intention at smutte. Jeg elsker det her. Min familie og min datter elsker det her, og det bliver virkelig trist, hvis det sker.
– Men det var ikke mit valg, og det vil aldrig været mit valg at forlade FCK, fordi det er så godt et sted. Jeg elsker fansene, Parken og klubben.
– Det er vigtigt for mig at sige, det ikke var mit valg. Jeg ville ikke have, det skulle ske. Folk ved godt, hvad der er sket, hvem der bestemmer, og det er, hvad jeg har at sige om det, lyder det fra FCK-profilen.