Kevin Diks er efter alt at dømme snart fortid i FC København.
Kevin Diks fremtid i FC København har længe været et stort samtaleemne, og allerede i sommers blev han sat i kraftig forbindelse med et skifte væk fra den danske hovedstadsklub.
Det lykkedes dog for FC København at holde på Kevin Diks, men nu går parterne efter alt at dømme hver til sit.
Til Viaplay fortæller FC Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, at man ikke forventer at forlænge Kevin Diks nuværende aftale.
– Det er klart, at Kevin var et stort samtaleemne i sommer, og der top-prioriterede vi, at han ikke skulle sælges, og blev enige med ham om det. Nu åbner vinduet igen, og vi har en dialog med Kevin selv og hans bagland. Så der kan nok ske flere ting omkring ham, siger Sune Smith-Nielsen til Viaplay.
– Det er nok det mindst sandsynlige. Det er ikke den plan, der er med Kevin. Han har behov for at komme ud og prøve sig af i udlandet, og det, synes vi, er fair, siger FCK-bossen.