Den konstituerede sportsdirektør i Brøndby Scott McLachlan forklarer timingen i fyringen af Jesper Sørensen, som skete forud for årets sidste kamp mod AGF.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/
Det bliver altså ikke Jesper Sørensen, som skal stå i spidsen for Brøndby i returopgøret i pokalturneringen, når de skal forsøge at vende 1-0 nederlaget i første kamp til videre avancement i turneringen.
Det undrede mange, at man valgte at fyre ham inden den vigtige kamp, men nu forklarer Scott McLachlan, hvorfor man valgte at træffe den svære beslutning.
– For det første er det ikke nemt at tage sådanne beslutninger. Det sker nu, fordi pokalturneringen er en meget vigtig del af vores strategiske målsætning. Vi skal give holdet et løft frem mod søndag, så vi kan slutte efteråret på den bedste måde.
Brøndby-bossen tror på, at beslutningen kan være med til at skabe en medvind, som skal sikre sejren på søndag.
Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/
– I fodbold er der ingen garantier. Jeg tror på, at den her beslutning vil højne vores chancer for at gå videre. Det er mit håb. Ellers havde vi ikke gjort det.
Englænderen fløj onsdag til Danmark, så han kunne overdrage beskeden personligt til Jesper Sørensen. Det er også årsagen til, at det først skete onsdag.
– Det var vigtigt for mig, at jeg var her personligt, så jeg kunne tale med Jesper. Af respekt skulle han have det at vide ansigt til ansigt, sagde McLachlan.
Jesper Sørensen nåede 73 kampe i spidsen for Brøndby. I Superligaen blev det til 32 sejre, 16 uafgjorte og 16 nederlag. Det efterlader ham med et pointsnit på 1.75 pr. kamp.