The perfect guide to the casino

Mensah vidste, hvor pilen pegede hen: Ingen chance efter CV-fyring

Kevin Mensah har vidst i flere uger, at han skulle tage afsked med Brøndby. Det rører ham dog stadig dybt.

– Jeg er overvældet. Jeg er overrasket over, hvor meget det har betydet for folk.

Ordene kommer fra en berørt Mensah, når han skal sætte ord på afskeden med Brøndby.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/

Han har de seneste dage modtaget utroligt mange beskeder fra fans og kollegaer, og det overrasker ham selv, hvor meget det betyder.

– Jeg er meget overrasket over de fine ord og tilkendegivelser, som jeg har fået. Det er særligt fra mine kollegaer, og det betyder alt for mig. Men det er også fra fans, og det er jeg helt ærligt rørt over.

– Jeg havde slet ikke regnet med, at jeg skulle igennem de følelser og tanker ved at forlade en fodboldklub. Det har rørt mig rigtig meget, siger Kevin Mensah.

Han har været på Vestegnen, og han er godt klar over, at han aldrig har været stjernen på holdet. Derfor betyder beskederne endnu mere

– Jeg har aldrig været den bedste spiller eller det største talent i Brøndby. Så at jeg har ramt noget i hjerterne på mine holdkammerater, betyder alverden for mig.

Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/

For fem måneder siden blev forsvarsspilleren ramt af endnu en alvorlig knæskade, og han har derfor godt vidst, hvor pilen pegede hen.

– Jeg har kendt til det i noget tid. Jeg har vidst i fem/seks uger, at det ikke kom til at ske.

– Nu blev jeg skadet for snart fem måneder siden. Der var nogle af mine første tanker, om Brøndby måske kunne være villig til at hjælpe mig på vej videre i min karriere.

– Måske ville de være med til at forlænge aftalen i et halvt år for at hjælpe mig på vej. Men jo længere tid der så gik, og der ikke skete noget, blev det jo også sådan rimelig hurtigt skudt til hjørne.

Læs mere: https://footy.dk/toeftings-raad-han-skal-erstatte-cv/

Det sidste håb for en kontraktforlængelse forsvandt dog d.8 oktober. da Carsten V. Jensen blev fyret.

– Da ‘CV’ blev fyret, kendte jeg godt min skæbne. Det fik jeg heldigvis en hurtig afklaring på.

– Hvis der havde været nogen form for procenter på, at jeg kunne blive forlænget under ‘CV’, så røg den i hvert fald ned på nul procent efter fyringen.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365