Det var en opsigtsvækkende historie, der udspillede sig mellem Alexander Zorniger og Simon Tibbling tilbage i 2018. Svenskeren beskriver det, som den værste tid i Brøndby-karrieren.
Læs mere: https://footy.dk/floppede-i-broendby-nu-saelges-han-for-stort-millionbeloeb/
Der har været mange vilde historier i Superligaen gennem tiden, og en af dem kom frem i 2018. Her kunne B.T. berette, at der var uro i Brøndby, og at det bundede i en fysisk konfrontation mellem Zorniger og Tibbling. Efter en kamp på Brøndby Stadion gav Zorniger “et dask” i nakken på svenskeren. Det chokerede angiveligt Tibbling. Der gik dog et år før historien eksploderede i de danske medier.
Nu er det 2024, og Tibbling ser tilbage på den skøre historie, samt en tid han beskriver som et mørkt kapitel.
– Der var en masse snak om den episode med Zorniger, og jeg vil ikke sige, at der er noget, jeg fortryder, men jeg kan godt ærgre mig over, at det blev så stor en sag i medierne, for det var virkelig ikke nødvendigt. Jeg ville sådan ønske, at det ikke var sket, siger Tibbling.
– Det blev nærmest udlagt som om, at han havde slået mig. Han slog mig ikke! Det var virkelig ingenting. Og et år senere blev det så en stor historie ud af det blå. Det var så frustrerende.
Læs mere: https://footy.dk/solbakken-broendby-vil-aergre-sig/
Han ærgrer sig mest over, hvor stor indflydelse det havde på Brøndby-truppen.
– Det tog virkelig meget energi fra mig, og jeg fornemmede, at det også tog fra mine holdkammerater. Måske også fra fansene – det kan jeg jo ikke svare på. Vi spillede nogle dårlige kampe i den periode, og jeg føler mig på en måde ansvarlig for, at Brøndby var en såret klub, og det er jeg ked af, for det var virkelig ikke min fejl. Jeg havde intet med det at gøre. Det var med afstand min hårdeste periode i Brøndby, siger Tibbing og tilføjer:
– Der blev skrevet og talt en masse om mit forhold til Zorniger, og den generelle opfattelse var jo, at vores forhold var ødelagt. Det kunne ikke være mere forkert. Jeg havde og har stadig et rigtig godt forhold til “Alex”, og vi har stadig kontakt den dag i dag.