Det danske fodboldtalent Chido Obi-Martin har nu officielt skrevet kontrakt med Manchester United. Den 16-årige angriber, som tidligere har spillet for Arsenal, offentliggjorde nyheden på sin Instagram, hvor han også delte billeder fra kontraktunderskrivelsen
Chido udtrykte sin glæde over skiftet med ordene: “Jeg er meget glad for at skrive under med denne fantastiske klub. Nu er det tid til at fokusere og opnå alle mine drømme.”
Læs også: Cornelius Vil Tilbage På Landsholdet: “Jeg Har Stadig Niveauet”
Han har haft en imponerende ungdomskarriere med 32 mål i 18 kampe i U18 Premier League for Arsenal og 12 mål i 19 U17-landskampe for Danmark. Manchester United har endnu ikke bekræftet kontraktens længde, men Chido ser frem til nye udfordringer i Premier League.