Der udspillede sig et sandt drama, da FC København og AGF søndag aften krydsede klinger i Parken.
Der var topkamp på menuen i søndagens sene Superliga-kamp, da FC København tog imod AGF hjemme i Parken, og opgøret skulle altså vise sig at blive et ganske dramatisk et af slagsen.
FC København kom klart bedst fra start, og efter knap 20 minutter var hjemmeholdet komfortabelt foran med 2-0.
AGF leverede dog noget af et comeback, og allerede inden pausen havde gæsterne udlignet til 2-2.
Hvis man troede målfesten var slut der, så kunne man altså godt tro om igen. Blot otte minutter inde i anden halvleg bragte Kevin Yakob nemlig AGF foran med 3-2, og dermed meldte aarhusianerne sig for alvor ind i mesterskabskampen.
I slutningen af kampen tog FC København dog teten, og efter 76 minutters spil udlignede Jordan Larsson til 3-3, og i det 87′ minut kom forløsningen så for løverne, da Kevin Diks fik netmaskerne til at blafre med sin scoring til 4-3, som altså også endte med at blive kampens slutresultat.
Med sejren udbygger FC København føringen ned til FC Nordsjælland på andenpladsen med fire point. FC Nordsjælland har dog en kamp i hånden, når de mandag møder Randers FC.