Tunesien har i dag udtaget deres trup til det kommende VM. I den finder man blandt andet Anis Ben Slimane fra Brøndby og Issam Jebali fra OB.
Når Danmark på tirsdag spiller sin første kamp ved VM i Qatar, kan det blive imod to velkendte ansigter for danske Superliga-fans. Det stod klart i dag, da Tunesien offentliggjorde sin trup til den kommende VM-slutrunde.
I den finder man både Anis Ben Slimane fra Brøndby og Issam Jebali fra OB. Dette var da også forventet, da begge var faste indslag i det nordafrikanske lands trup under kvalifikationen.
Det er bemærkelsesværdigt, at Tunesien har valgt at udtage hele fire målmænd.
Here is the Tunisian National team squad for the Upcoming @FIFAWorldCup #Tunisia #Qatar2022 #squad pic.twitter.com/7UvrmPsi6A
— Souhail Khmira (@SKhmira) November 14, 2022
Udover de to Superliga-profiler er det også værd at holde øje med Montpellier-angriberen Wahbi Khazri, der i en årrække har bombet mål ind i Ligue 1 og også har et kort ophold i Premier League med Sunderland på CV’et.