Jesper Lindstrøm er blevet sin skade kvit, og han er derfor i spil til Europa League-finalen onsdag aften mod Rangers.
Jesper Lindstrøm har været skadet i de seneste uger, og derfor har han været tvivlsom til onsdagens Europa League-finale.
Den tyske avis Bild rapporterer, at Eintracht Frankfurts lægestab har givet grønt lys til, at danskeren kan spille finalen mod Rangers.
Læs også: Superliga-stjerne smutter, hvis Europa glipper
På de sociale medier florerer der også billeder af Jesper Lindstrøm, som trænede med holdet tirsdag.
Jesper Lindstrøm skiftede til Eintracht Frankfurt før sæsonen fra Brøndby, og han har været et stort aktiv for klubben.