OB måtte se sig slået til aller sidst, da FCK scorede sejrsmålet kort før tid i en kamp, hvor unge Mathias Jørgensen igen spillede hele kampen.
Blot 17-årige Mathias Jørgensen startede sæsonen som indskifter, hvor han han scorede i de to første kampe som indskifter. Efterfølgende er det blevet til startpladser, hvor han også har spillet godt og er god til at udnytte sin utrolig høje fart.
Den unge OB-angriber var glad for at få spilletid endnu engang, men var ærgerlig over resultatet.
– Personligt er det fed kamp at få lov til at spille, men man står med en bitter følelse. Jeg synes, at vi kan få mere med herfra. Vi står vildt godt, men vi må også bare erkende, at vi til sidst løber tør for energi og kræfter, og vi bliver presset i bund.
– Jeg synes egentlig, at vores niveau er fornuftigt, men vi må også bare acceptere, at vi møder et rigtig godt fodboldhold, og da de skruer en ekstra tand op i slutningen af kampen, var de en tand bedre end os, hvor vi også bliver trætte, sagde Mathias Jørgensen.
Den kun 17-årige Mathias Jørgensen skiftede til OB fra FC Nordsjællands akademi.