Benjamin Pavard startede comebacket mod Argentina, da Frankrig spillede sig videre til VM, og interessen er stor for højrebacken.
Den franske højreback spiller til daglig i tyske Stuttgart, og uanset prisen så vil de beholde ham denne sommer, fastslår Stuttgarts sportsdirektør.
22-årige Benjamin Pavard er blevet en utrolig populær herre siden hans drømmehug mod Argentina. I Stuttgart oplever de populariteten i form af interesserede købere, der ringer konstant for, at forhøre sig om en pris på højrebacken.
– Der er kommet mere tempo på temaet Pavard siden lørdag. Der er interesse og forespørgsler fra topklubber i Europa.
– Men vi sælger end ikke Benji for 370 millioner kroner denne sommer. Vi vil beholde ham, siger sportsdirektør Michael Reschke til Bild.
Stuttgart-chefen erkender dog også, at Pavard ikke er i Stuttgart hele karrieren.
Næste sommer har han nemlig en frikøbsklausul på 260 millioner kroner, og Stuttgart vil gerne have flere penge i kassen for ham slår Reschke fast.