Emre Mor scorer for Tyrkiet og André Schürrle for Tyskland, men de får ikke spilletid i Dortmund.
Emre Mor skulle bare bruge et kvarter og så havde han scoret for Tyrkiet. Spilletid i Dortmund bliver det dog ikke til. Og det samme for André Schürrle der forleden nettede to gange for Tyskland.
Og i Dortmund er direktøren Hans-Joachim Watzke udemærket klar over det.
– Med Andres kvaliteter ville han starte inde på næsten alle andre hold i verden, men med Aubameyang, Pulisic, Reus og Dembele, har vi lige nu fem topspillere til tre positioner, og det er derfor, det ikke har været nemt for Andre på det seneste, siger Watzke til Bild.
– Det vil helt sikkert snart ændre sig. Og så er det ganske enkelt nemmere at få minutter for Tyskland end for for eksempel Bayern eller Dortmund, lyder det videre.
Ikke rar læsning for Emre Mor.