Champions League-kvartfinalerne er overstået, og det er nu afgjort hvilke semifinaler vi får at se i den prestigefyldte turnering. De to Madrid-klubber undgik et derby, og har dermed muligheden for at gentage 2014-finalen hvis de slår henholdsvis Manchester City og Bayern München i de respektive semifinaler.
I denne Footy Opinion kigger jeg nærmere på hvad kvartfinalerne lærte os om styrkeforholdet blandt de allerstærkeste i Europa lige nu, samt hvad den nuværende form siger hos de forskellige hold.
Alle fire kvartfinaler blev i år afgjort med cifrene 3-2 over to kampe. Dette er første gang nogensinde at alle fire kvartfinaler er sluttet med samme slutresultat i Champions League. 3-2 resultaterne vidner i sig selv om temmelig jævnbyrdige og spændende kvartfinaler. Og så var det med to kvartfinaler hvor underdog’en gik videre, og to kvartfinaler hvor favoritten kvalificerede sig. Manchester City og Atletico Madrid overraskede ved at gå videre, mod to eller usandsynligt velsmurte maskiner i Barcelona og PSG. Bayern cruisede forbi Benfica, mens Real Madrid overvandt Wolfsburg trods et elendigt udgangspunkt efter første opgør.
Men hvis vi dykker en smule mere ned i kampene, hvad er vi så blevet klogere på?
Atletico Madrid – Barcelona:
Med vilde dueller, fægtende trænere på sidelinjerne og utallige advarsler på banen var opgørerne mellem Atletico Madrid og Barcelona – som forventet – utroligt intense og spændende at være vidne til. Det slog mig allerede i første opgør på Camp Nou, hvor utroligt disciplinerede Atletico er, samt hvor imponerende en spillestil de har. Jeg kan ikke huske at have set et hold der i den grad, over 180 minutter, har stækket Barcelonas taktik i sådan en grad som Atletico formåede.
På trods af at være på hjemmebane, en mand i overtal og tvunget fremad, ja så kom Barcelona frem til forsvindende lidt. Første mål var vel ret beset et heldigt træf , mens det andet mål var fint stanget ind af El Pistolero. At Atletico formår dette, med en mand i undertal i en time, fortæller alt om deres kvaliteter. De er ganske enkelt uhyggeligt stærke i deres positionering, løbearbejde og omstillingsspil.
Barcelona derimod fik over de to kampe udstillet deres dårlige form. Messi virkede idéløs, ja nærmest anonym. Neymar har længe været i dårlig form, og det er tydeligt at brasseren faktisk er en voldsom humørspiller. Han er fantastisk når det kører, men byder ind med nærmest ingenting i sine dårlige perioder. Forsvaret virker skrøbeligt, og den store overlegenhed Piqué og Mascherano normalt spiller med, har været helt væk i kampene mod Atletico og Real Madrid. Barcelonas slutprogram i ligaen er dog så let, at mesterskabet simpelthen ikke må glippe for catalanerne.
Manchester City – PSG:
Kvartfinalen der nok var spået til at blive den mest lige af de fire. Engelske City trak sig dog sejrrigt ud af opgørerne, hvilket kan virke pudsigt hvis man kigger på de to holds form. City har ganske enkelt været katastrofale siden offentliggørelsen af Pep Guardiola som træner i næste sæson. PSG har derimod cruiset et historisk sikkert mesterskab hjem i Ligue 1, og har virket enormt velkørende – senest mod Chelsea i Champions League. Alligevel blev det City der beviste at de kendte deres besøgstid bedst, da tilbagevendte Kevin De Bruyne med to kasser, en i hver kamp, slog sømmet i PSG’s kiste. Omvendt præsterede PSG’s store stjerne, Ibrahimovic ikke i tilstrækkelig grad set over to kampe, hvilket blandt andet kom til udtryk ved et sjældent brændt straffespark fra svenskeren. Alt i alt en kæmpe skuffelse for Laurent Blancs tropper, der må have haft Champions League som sæsonens store mål, da mesterskabet længe har været formalitet.
Igen kom det til udtryk, at ’alt kan ske over to kampe’ og at det i dén grad handler om at time spillernes toppræstationer, således at formen topper i slutningen af sæsonen. I hvert fald i forhold til Champions League, og her må Barcelona og PSG for alvor evaluere på deres timing!
Real Madrid – Wolfsburg:
Hvad lærte vi her? Ja, hvis man i forvejen vidste at Ronaldo er en klasse for sig i forhold til de 21 andre spillere i sådan et par kampe, så har man nok ikke lært noget. For det beviste han bare endnu en gang… Med sine tre kasser buldrede Cristiano Ronaldo videre, og har nu muligheden for at slå sin egen Champions League-rekord, der lyder på 17 kasser. Ronaldo har nu scoret 16 mål, og skal således score to mål i de næste to kampe for at slå denne astronomiske rekord!
Desuden fik Real Madrid bevist, at de kan skrue tempoet op når det er påkrævet. Skal Champions League-trofæet ende hos Galacticos, ja så kræver det, at Real Madrid formår at modulere tempo og styring af kampen, på den måde de viste det mod Wolfsburg. Og som Zidane efterhånden er ved at bevise, at han som manager formår. Men lige pludselig er La Liga også blevet interessant for Real Madrid, der med rent bord i sæsonens sidste kampe, og pointtab til Barcelona og Atletico vil ende som mestre. Dette kan uden tvivl medvirke som en forstyrrende faktor for de hvidblusede stjerner.
Benfica – Bayern München:
Her slår særligt én ting mig. Bayerns kontrol. Samlet set går man videre med 3-2, men altså utvivlsomt det mest sikre avancement. Bayern viser sig endnu en gang som dén maskine, der har formået at fordele kræfter og form ud over en hel sæson. Det slår mig, hvordan Pep Guardiola konstant virker til at have fuldstændig styr på fintuningen og timingen i de ting han foretager sig. Ja, faktisk virker Thomas Müllers sene scoring mod Juventus, der sikrede avancement fra ottendedels-finalen helt planlagt. Minutiøst. Bayern-holdet virker til at være i balance, og virker til at have midlerne til rådighed, til at møde enhver modstander og kunne byde dem op til dans! Samtidig lærte Benfica os, at portugisisk fodbold efterhånden skal tages seriøst. En Champions-League kvartfinale med et samlet nederlag på 3-2, er altså en præstation hvor man har sluttet turneringen af med al ære i behold!
Hvem vinder så Champions League?
Jo, skal jeg gøre det kort, så kommer det til at se således ud: Real Madrid tromler forholdsvist sikkert over Manchester City, efter et par hektiske kampe og en Ronaldo der er ærgerrig og en klasse bedre end alle andre i øjeblikket – vinder måske samlet 4-1. I den anden kamp forudser jeg et taktisk opgør af dimensioner. Kan Atletico endnu en gang positionere sig til en sejr som underdog? Jeg tror det ikke. Jeg tror Bayerns mere direkte stil, vil skabe problemer for Atletico-forsvaret, der vil resultatere i en 3-4 mål over to kampe. Og det kan Atletico simpelthen ikke score i den anden ende, da Bayerns defensiv er noget stærkere end Barcelonas! Og i finalen? Ja, der kan alt ske. Men jeg tror Bayerns kollektiv er bedre, og jeg tror de i en finale mod Real Madrid, vil vinde kampen på midten af banen og overrumple Real Madrid. Derudover kan det som sagt blive en faktor, at Real Madrid også nu skal koncentrere sig om mesterskabet i ligaen, mens Bayern rimelig sikkert kan cruise Bundesliga-titlen i hus! 2-1 til Bayern er mit bud!
