The perfect guide to the casino

Aakjær-blog om Coutinho-salg: Man skal smede, mens jernet er varmt!

Philippe Coutinho skiftede lørdag fra Liverpool til Barcelona, og Torben Aakjær har begået et længere skriv om transferen, der angiveligt koster den spanske klub 1,2 milliarder kroner.

Bemærk, at dette indlæg dækker over Torben Aakjærs personlige holdning.
____________________________________

Man kan, hvis man er Liverpool FC, åbenbart ikke både “blæse og have mel i munden”, i hvert fald ikke hvis man omdefinerer dette ordsprog til at man både vil vinde de helt store titler, og på den måde bibeholde ens placering blandt de største klubber, og så samtidig sælge sine største profiler, for at holde sig gode venner med banken, eller hvem det nu er man tilgodeser.

Og Liverpool er bestemt ikke en hvilken som helst klub. Nej de var i den grad 70èrne og 80èrnes helt store, og suverænt mest vindende klub, men siden den bedste engelske række skiftede navn til Premier League med start fra sæson 92/93, har “The Reds” fra Anfield simpelthen ikke vundet et eneste mesterskab, mens deres hårdeste konkurrenter Manchester United og Arsenal, har vundet henholdsvis 13 og 3 trofæer, hvilket bl.a. har medført at ærkerivalen fra Manchester, nu har overgået Liverpools 18 mesterskaber med 2, og Arsenal er nu “kun” 5 efter Liverpool. Samtidig har klubber der på ingen måde spillede en afgørende rolle da Liverpool var størst, Manchester City og Chelsea, tilsammen vundet 7 mesterskaber. Kun evigt trofæløse Tottenham synes solidarisk med Liverpool, hvilket de nok ikke kan bruge til så meget i Beatles byen.

Pengenes voldsomme indtog i primært engelsk topfodbold, qua SKY`s engagement med enorme TV aftaler, kæmpe sponsor aftaler, forøgede tilskuer indtægter, øget merchandise salg, og udenlandske rigmænds gavmilde penge tilførsel, har mere eller mindre ramt alle de største klubber, illustreret ved at Arsenal, Liverpool og Manchester United har ejere fra USA, Manchester Citys ejer kommer fra Dubai, mens den længst siddende i den forbindelse, er Chelseas karismatiske russer, Abramovich.

Men hvor pengene åbenlyst har genereret store titler titler til fire af klubberne, så har Liverpool på forunderlig vis formået at
gå igennem 25 års Premier League uden en eneste 1 plads, og hver gang de har været bare nogenlunde tæt på, har de på bedste (værste) Arsenal maner`, valgt at sælge klubbens bedste spiller/e, hvilket ikke overraskende har været stærkt frustrerende for ikke kun klubbens meget trofaste fans, mens selvsagt også for de øvrige spillere på holdet, som på den måde tydeligt kunne se hvordan deres arbejdsgivere prioriterede.

Vi så det første gang sådan for alvor, tilbage efter sæsonen 08/09, hvor blot 4 point adskilte Liverpool fra mesterholdet Manchester United. Liverpool havde på daværende tidspunkt et særdeles spændende hold med mange spillere i den helt rigtige alder, som f.eks. Reina (25), Mascherano (24), Gerrard (28), Torres (24) og Xabi Alonso (26). Ikke desto mindre valgte man at sige ja tak til et bud på 35 millioner Euro fra Real Madrid, da de bød på Premier Leagues måske bedste midtbanespiller, Alonso, og sæsonen efter dumpede Liverpool ned på 5 pladsen. Så sælger man Mascherano for 20 millioner Euro til Barcelona, og senere i sæsonen Fernando Torres til rivalerne fra Chelsea for 59 millioner Euro, og straffen faldt prompte, da man måtte nøjes med placeringer som nr. 6, 8 og 7 de følgende sæsoner.

Godt købmandskab får dog scoutet/købt fine navne i Sturridge, Allen, Coutinho og Suarez, mens Sterling hives op fra ungdoms-afdelingen, og sæsonen 13/14 bliver den måske bedste Liverpool sæson i Premier Leagues historie, og det ender med en plads som nr. 2, hvorefter man sælger Suarez med en fortjeneste på knap 55 millioner Euro. De efterfølgende sæsoner slutter man som nr. 6 og 8, inden en mindre genoprejsning finder sted i sæsonen 16/17, hvor det bliver til en 4 plads, efter at man har lavet et af de “forbudte” salg, nemlig at afhænde Sterling til rivalerne Manchester City.

Og i sommeren 2017, bruges langt hovedparten af sportssiderne i de lokale Liverpool aviser, på historier om holdets bedste spiller, Coutinho, og dennes flirten med Barcelona. Igen og igen går ikke mindst Klopp ud i medierne og udtaler “I wasn`t manager when Suarez was sold. I wasn`t manager when Sterling was sold. I`m manager now, and we`re not selling Coutinho”.

Lørdag d. 6 januar 2018 kunne Coutinho, helt som alle uden for Liverpool havde forventet, omsider sætte sin underskrift på en kontrakt med Barcelona, og såvel Klopp som alverdens påståelige og indimellem virkelighedsfornægtende Liverpool fans, må efterfølgende stå tilbage med en flov smag i munden, for nu skete det som bare ikke måtte ske, jo igen.

Og hvad med efterårets store åbenbaring, nyindkøbet Mohammed Salah, hvad tænker den lille egypter mon nu, hvor den klub som givetvis har overøst ham med ambitiøse forventninger, sådan bare sælger ud af “arvesølvet”, og dermed ind direkte risikerer at gå glip af en topplacering. Vil han gå ind hos de amerikanske ejere og slå i bordet, i et forsøg på at blive solgt hurtigst muligt, for med al respekt for Liverpools meritter for snart 30 år siden, så er det næppe muligt at købe en erstatning for deres playmaker Coutinho på samme hylde. Nej de skal højst sandsynligt ned på hylde 2, hvilket rygtevis omtalte navne som Lemar og Mahrez i allerhøjeste grad vidner om.

Nej Liverpool, i må vælge om i vil vinde titler, eller blot tilgodese bank/ejere, noget som især fans af Arsenal de seneste mange år har bævlet op om. Hvorfor ved jeg egentlig ikke, for hvis man er fan af en klub på dette niveau, skal man jo ikke gå rundt og spekulere på om hvorvidt ens klub går fallit eller ej. Nej man burde naturligvis måle klubbens succes på titler, og når der vindes titler, så stiger værdien af ikke kun klubbens økonomi, men nok så vigtigt også brand og omdømme, og pludselig er man igen på det niveau som man befandt sig på for nu snart mange år siden. Dvs. der hvor man nok kan sælge en “hylde 1” spiller som Keegan, men uden problemer kan købe en på tilsvarende hylde (Dalglish).

Til slut er det kun at sige, “Tak Coutinho, for årene vi måtte nyde dig i verdens fedeste liga, og al mulig held og lykke i La Liga, 
og mon ikke den titeltørke som han har oplevet i sin Liverpool tid, nu bliver revancheret?” Det tror jeg, og det han en så dygtig spiller fortjent!

OVERSIGT

Scroll to Top