The perfect guide to the casino

Torben Aakjær roser ‘Zanka’ og udpeger Rundens Hold i Premier League – Se det her

Søndag sluttede runde 9, og mandag morgen er Torben Aakjær klar med Rundens Hold i Premier League. Her finder han roser til Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, som dog ikke klarer sig på Rundens Hold.

Bemærk, at indholdet i denne artikel dækker over Torben Aakjærs personlige holdning.

Manchester City fortsætter de lovende takter, og Tottenham med Harry Kane i noget nær sit livs form, er niveaumæssigt ikke langt efter, og må efterhånden anses for at være en hårdere konkurrent til City end bysbørnene fra United, men da de to klubber mødes i næste runde, kan det være vi er meget klogere efter runde 10.

Tottenham smadrede simpelthen et håbløst naivt spillende Liverpool mandskab, der åbenlyst kun har een` dagsorden – “Frem over stepperne, fuld smadder, og så scorer vi forhåbentlig mere end modstanderen”. Det siger næsten sig selv at den taktik relativt hurtigt gennemskues af modstanderne, og det var meget tydeligt at Tottenham spillede på alle Liverpools svagheder, hvor især Lovren i det centrale forsvar var så håbløs at kroaten blev udskiftet efter knap 1/2 time, hvilket er sjældent ydmygende.

Kane og Son var makkerparret i front, og de to alene stod for 3 scoringer, og da især Sanchez stod stærkt defensivt, var det kun en mindre blunder af højrebacken Aurier, der medførte en hurtig løber chance til Salah, i øvrigt på en fremragende aflevering af Henderson.

City cruisede stille og roligt henover Burnley og vandt 3-0, mens Manchester United dummede sig med et dumt nederlag ude mod Huddersfield, som i et stykke tid har set dårlige ud, men motivationen var optimal, og Mourinhos tropper var pinligt dårlige, ikke mindst indskiftede Lindelöf, der ikke just ligner en mand med fremtiden på plads i Manchester United.

Ellers er det værd at bemærke at Arsenal overvandt Everton på deres hjemmebane, mens Leicester og Bournemouth vandt meget vigtige udebane sejre over henholdsvis Swansea og Stoke, hvilket gav dem tiltrængte point i bunden, hvor Crystal Palace stadig er sidst, og igen var i taberens rolle da de ude mod Newcastle tabte 0-1.

Apropos Everton, så kunne det godt ligne Ronald Koemans måske sidste kamp i spidsen for Everton, da de virkelig så skidt ud, og da den tidligere mangeårige manager i klubben, Moyes, efter sigende blot venter i kulissen, så er valget næsten oplagt for ejerne af Everton, der bestemt ikke har haft en god sæson indtil videre.

Kigger vi lidt på runden set med danske øjne, vil jeg rangere de 7 spillere der aktuelt tjener til dagen og vejen i Englands bedste fodboldrække således:

1. Mathias “Zanka” Jørgensen
Startede nervøst, men spillede sig gevaldigt op i løbet af kampen, og endte med at være den bedste af sit holds forsvarsspillere.
2. Kasper Schmeichel
Stod en solid kamp, da han og Leicester hentede 3 vigtige point i udekampen mod Swansea.
3. Christian Eriksen
Stod relativt svagt i helhedsbilledet, selvom Tottenham var sprudlende, og han blev udskiftet 10 minutter før tid.
4. Jonas Lössl
Virkede hæmmet af dagens modstander i Manchester United, og tabte selv lette bolde, som en mere skarp modstander havde omsat til scoringer.

Andreas “AC” Christensen var tilbage på bænken, hvor han kukkelurede samfulde 90 minutter, mens Pierre-Emile Højbjerg var helt ude af truppen hos Southampton, ganske som vi har set det hovedparten af sæsonen. Philip Billing fra Huddersfield er skadet, og spillede selvsagt ikke.

Pba. weekendens kampe har jeg udfærdiget “Ugens hold”, som ser således ud:

Målmand: Asmir Begovic (Bournemouth).
Nærmeste konkurrent: Hugo Lloris (Tottenham).

Forsvar: Hector Bellerin (Arsenal), John Stones (Manchester City), Davison Sanchez (Tottenham), Ryan Bertrand (Southampton).
Nærmeste konkurrenter: Shane Duffy (Brighton), (Per Mertesacker (Arsenal), Jan Vertonghen (Tottenham), Mathias “Zanka” Jørgensen (Huddersfield) og Nicolas Otamendi (Manchester City)

Midtbane: Ryad Mahrez (Leicester), Aaron Mooy (Huddersfield), Harry Winks (Tottenham) og Kevin De Bruyne (Manchester City).

Nærmeste konkurrenter: Delle Ali (Tottenham), Pedro (Chelsea), Lewis Cook (Bournemouth), Mesut Özil (Arsenal) og Junior Stanislas (Bournemouth).

Angreb: Heung-Min Son (Tottenham) og Harry Kane (Tottenham).
Nærmeste konkurrenter: Glenn Murray (Brighton) og Sergio Aguero (Manchester City)

OVERSIGT

Scroll to Top