The perfect guide to the casino

Blog: Nogen dummer sig bare konstant!

Patrick Da Silva er blevet suspenderet af FC Nordsjælland, fordi han tog i byen efter et nederlag til Lyngby. Torben Aakjær kommenterer på den tidligere Brøndby-backs dumheder.

Bemærk at bloggen dækker over Torben Aakjærs personlige holdning.

Tidligere i år, viste TV 3 nogle udsendelser, hvori bl.a. den 22 årige Patrick Da Silva trådte frem, og fortalte om hans spillemisbrug, hvorunder han efter hvad han påstod, havde mistet over dk.kr. 800.000,- på diverse spil, og udover pengene, endvidere havde mistet venner, som han undervejs i sit misbrug, havde lånt penge af, og herefter misbrugt deres tillid.

Troede på en ny start

Den åbenlyse ludomani medførte at han kom i behandling, og han skulle nu være kommet ud på den anden side, ”helbredt” for denne bekostelige lidelse, og da han nogenlunde samtidig havde indgået en 2 ½ årig kontrakt med FC Nordsjælland (FCN), efter en tumultarisk tilværelse i flere forskellige klubber, hvori han aldrig reelt fik fodfæste, skulle man tro at en ung fyr, givetvis ufaglært og med begrænset skolegang (nøgternt vurderet ud fra hovedparten af yngre danske fodboldspillere), nu virkelig ville hive op i sig selv, og tage sig sammen sådan for alvor!

Dummede sig igen

Men nej, nogen mennesker har det simpelthen bare som en mani, simpelthen at dumme sig hver gang at man udefra set, tror at nu kører det bare på skinner for vedkommende. Og unge Patrick ser i betænkelig grad ud til at være en af disse typer, for efter at have døjet først med skader, og dernæst formen for at komme på FCN`s bedste hold, var han i weekenden med mod klubben som for ikke så få år siden reelt styrede alt hvad der havde med såvel ungdoms- som seniorfodbold på et blot nogenlunde niveau, i den nordlige del af Sjælland, nemlig Lyngby BK, og hvis der er to klubber som bestemt ikke bryder sig specielt meget om hinanden, hverken på spiller, ansatte eller tilskuer delen, så er det lige præcis de to klubber.

Taberen af disse opgør går således med bøjet nakke i den efterfølgende tid, eller det burde man i hvert fald.

FCN har de senere år, ikke mindst efter sit overraskende mesterskab tilbage 2011/12, været markant styrende i den bedre ende af Sjælland, mens Lyngby omvendt har ført en ydmyg tilværelse enten i næstbedste række, eller i bedste fald i bunden af Suppedasen, men til trods for noget nær alle odds imod sig, lykkedes det alligevel for ”de blå” at vinde opgøret med 2-1, hvilket selvsagt gjorde ondt på alle hos taberholdet.

Eller rettere næsten alle, i det vores ”ven”, Patrick Da Silva, til trods for nederlaget og hans øvrige historik for ikke at tage de bedste beslutninger her i livet, simpelthen tog en tur i byen, hvilket ikke overraskende blev opdaget af FCN`s ledelse, og nu skal den unge mand til en alvorlig samtale hos cheftræner Kasper Hjulmand, en samtale der muligvis kan munde ud i at kontrakten mellem parterne ophæves, og for at sige det på godt gammeldaws dansk, så vil Patrick i så tilfælde være seriøst på ski…..!

Færdig på topniveau?

Som vores unge ven, tidligere på året, så filosofisk udtalte om sit spillemisbrug, så brugte han dengang ca. 1/5 tiden på fodbold og resten af tiden på at spille sine spil. Omvendt kan man nu lige så filosofisk måske sige at han, såfremt han kyles på porten af FCN, nu kan bruge tiden på skolebænken, da den seriøse del af fodboldkarrieren givetvis er et overstået kapitel.
Ak ja, nogen mennesker vil simpelthen bare ikke gribe chancerne når de dumper ned i ens turban!

OVERSIGT

Scroll to Top