The perfect guide to the casino

Ekspert: Christian Eriksen på ugens hold i England

Torben Aakjær har Christian Eriksen på rundens hold i Premier League.

Nedenstående er skrevet af Torben Aakjær og er kun et udtryk for hans holdning:
_______________________________________________________________________________

Tillykke med mesterskabet burde man vel sige allerede nu, selvom der blot er spillet 20 runder, dvs. vi akkurat har rundet halvdelen af sæsonen 2017/18`s kampe, men med 18 sejre i træk, og et forspring på 15 point ned til bysbørnene fra United, er det unægtelig svært at se hvordan Peps uovervindelige stormtropper kan blive indhentet.

Denne gang gik det ud over Newcastle, som dog trods sin beskedne placering i tabellen, ydede fin modstand, men det ene mål som Sterling scorede, var nok til endnu 3 point, og så kunne de blå fra Manchester tilmed godte sig over at United endnu engang snublede, denne gang endda på Old Trafford, hvor det skuffende blot blev til 2-2 mod Burnley, der tilmed var foran 2-0, inden Lingard kom på banen og med 2 scoringer bragte balance i opgøret, og nu er United blot 1 point foran de forsvarende mestre fra Chelsea, der relativt ubesværet besejrede Brighton med 2-0, og da også Liverpool vandt deres kamp mod bundproppen Swansea med hele 5-0, begynder top 4 at tage form, og selvom Burnley har gjort det fornemt, bliver det ganske givet uden dem, for også Tottenham og Arsenal er kommet i gang, efter en svaghedsperiode, og der er nu blot 1 point fra 4-6 pladsen.

I bunden ser Swansea ud til at være gået totalt i stå, og der skal vel ske mirakler for at det svage mandskab skal overleve, også selvom WBA, Bournemouth og trioen West Ham, Crystal Palace og Newcastle, også halter en del i det hårde jule program, hvor ”fårene ofte skilles fra bukkene”.

Et kig på danskernes præstationer viser disse karakterer/kommentarer:

1. Christian Eriksen (8)
En stærk indsats af Eriksen, der i snart et par måneder har været skidt kørende mere eller mindre hele tiden, men i denne rundes afklapsning af Swansea, var han stærk, bl.a. med 2 assist, og kun Kane overgik hans niveau
i opgøret. Indsatsen var rigelig til at spille sig på ”Ugens hold”, hvilket er anden gang i sæsonen, hvorfor han udligner Lössl.

2. Jonas Lössl (7)
En fornem præstation af Lössl, som efterhånden står flere stærke kampe end rivalen på landsholdet, Schmeichel, om end sidstnævnte nok er mere stabil set over en hel sæson. Denne gang stod Lössl i vejen for mange af Stokes afslutninger, og han var rent faktisk rundens tredje bedste keeper i Ligaen.

3. Mathias ”Zanka” Jørgensen (6)
En godkendt indsats af den lange stopper, uden de store udsving.

4. Pierre-Emile Højbjerg (6)
Fik overraskende genvalg, og spillede en fin kamp, hvor han dog havde enkelte missere i pasningsspillet.

5.Kasper Schmeichel (4)
Uha uha for en elendig indsats, ikke mindst da han decideret fumlede kampens sidste scoring ind i eget net, således at Watford sikrede sig alle 3 point.

Andreas ”AC” Christensen var ikke udtaget til Chelseas trup i denne rundes kamp.
Jakob Haugaard og Anders Lindegaard henslæbte som hidtil i sæsonen uden spilletid, Lindegaard dog med splinter i nummeren på Old Trafford.
Phillip Billing er fortsat skadet.

Ugens hold (3-4-1-2):

Målmand: Heurelho Gomes (Watford).
Nærmeste konkurrenter: Jack Butland (Stoke City) og Jonas Lössl (Huddersfield).

Forsvar: Trent Alexander-Arnold (Liverpool), Christian Kagasele (Watford) og Marcos Alonso (Chelsea).
Nærmeste konkurrenter: -.

Midtbane: Eden Hazard (Chelsea), Tom Ince (Huddersfield), Tom Cleverley (Watford), Christian Eriksen (Tottenham) og den offensive midtbane: Kevin De Bruyne (Manchester City).
Nærmeste konkurrenter: Alex Oxlade-Chamberlain (Liverpool), Philippe Coutinho (Liverpool), Cesc Fabregas (Chelsea), N`Kolo Kante (Chelsea), Ryan Fraser (Bournemouth), Andre`Carillo (Watford), Joe Allen (Stoke City)
og Dele Alli (Tottenham).

Angreb: Roberto Firmino (Liverpool) og Harry Kane (Tottenham).
Nærmeste konkurrenter: Raheem Sterling (Manchester City), Alexis Sanchez (Arsenal) og Son Heung-Min (Tottenham).

OVERSIGT

Scroll to Top