The perfect guide to the casino

Blog: Jyden han æ stærk å sej – bare ikke dem fra Aalborg!

Footy.dk’s faste blogger Torben Aakjær er ude med riven efter AaB, som han ikke mener producerer spillere, der er klar til udlandet.

Bemærk at artiklen dækker for Torben Aakjærs personlige holdninger.

Udover at Tottenham altid snubler til sidst, og at Danmark jfr. hovedparten af Danske sportsjournalister simpelthen vælter sig i talenter og potentielle topklassespillere, så er der vel ikke noget mere sikkert i fodboldens verden, end at Nordjyllands fodbold-flagskib AAB, år efter år spytter spillere ud, som efter relativ kort tid, og i langt de fleste tilfælde uden nogen form for succes, lusker slukørede hjem til curling Danmark, for her at putte sig i glemslens lune rede.

Steen Steensen Blicher skrev engang at “Jyden han æ stærk å sej”, men det gælder vist ikke den nordligste del af den aflange landsdel, i det AAB, som i den grad må siges at dominere Nordjylland, år efter år sælger en eller flere hjemmeproducerede spillere til det store udland, men hurtigt efter får de enten hjemve, tyndskid, eller mener simpelthen at træneren ikke taler pænt til dem.

Tøffede hjem med halen mellem benene

Rasmus Würtz, som ganske vist ikke spillede ungdomsbold i AAB, men allerede kom til klubben som 18 årig, forlod de bølgende marker, og sin hyggelige landsby Skive, og drog til FCK, hvor han dog aldrig for alvor slog igennem, og efter blot 18 kampe og et kortvarigt lejeophold i Vejle, returnerede han til AAB i 09, hvor han har været lige siden. Senere hen fulgte spillere som Thomas Augustinsson, Nicklas Helenius, Kasper Kusk og Nicolaj Thomsen, alle hjemmeavlet på Hornevej lidt uden for Aalborg by, og alle med det til fælles at de alt for hurtigt, selv efter danske forhold, opgav eventyret, og tøffede hjem med “halen mellem benene”.

Nicolaj Thomsen seneste eksempel

Sidstnævnte Thomsen, som er seneste “skud på stammen” over Aalborgensere der ikke kunne tåle “mosten”, befinder sig nu i landets nykårede Mesterklub, FCK, som de seneste år har gjort det til sit speciale at hentede fornedrede og detroniserede danske spillere hjem fra udlandet. Nogle af dem får de bestemt rejst til nogenlunde fordums styrke, men umiddelbart er det ikke engang muligt for Københavner klubben at få gang i de totalt desillusionerede Aalborg drenge Kusk og Thomsen, som enten døjer med skader eller simpelthen ikke kan få gang i det spil, som de i deres yngre dage var så ferme til hjemme i den trygge “havn”.

Projekt “bomuld og vat” alias AAB`s udviklingssektor, står såmænd også bag Lucas Andersen, som i en meget ung alder virkelig slog igennem som en interessant Superligaspiller, og i modsætning til mange andre fornægtere af simpel logik, tog den fornuftige vej til talentudviklingsklubben pr. excellence, Ajax, men her gik det slet ikke, og efter lejeophold, opholder han sig nu i glemslens baggård Schweiz, hvor den forhenværende storklub, Grasshoppers, forsøger at behandle ham pænt.

Aalborg er ellers byen hvor tidligere landsholds koryfæer som Ebbe Sand og Jes Høgh kom til verden, men i modsætning til ovennævnte “curlingdrenge”, så sprang Ebbe og Jes let og elegant henover AAB`s ungdoms setup, og selvom Jes dog spillede nogle kampe for klubbens bedste hold, så kom de væk i tide, og som det er de fleste bekendt fik begge de herrer en særdeles fornem karriere, på såvel udenlandske klubhold, samt ikke mindst det danske A landshold.

Noget må de gøre alt i AaB

Jeg ved simpelthen ikke hvad de putter i vandet i den Nordjyske hovedstad, men et eller andet må de gøre galt, og det er vel ikke tilfældigt at et par af de værste nulevende politikere i skikkelse af Pernille Skipper og Joachim “jeg må og skal sige noget dumt” B Olsen, begge er opdrættet i den by, for man kunne frygte at begge disse folkevalgte novicer har drukket af det samme vand som Helenius, Kusk og de andre ravselvorne unge mænd der måske snart efterfølges af endnu en stakkel i form af den 19 årige back, Joakim Mæhle, der efter forlydender er på vej til belgisk fodbold, hvor KRC Genk er intersseret i ham.

Mæhles held kan være at han, i modsætning til de øvrige, ikke er født i selve Aalborg, men derimod i Østervrå, en lille flække knap 50 km. nord for Aalborg, men hvad der bestemt ikke taler til hans fordel er det facts, at han, sin unge alder til trods, allerede har opholdt sig i AAB`s ungdomsafdeling siden han var 12 år.

Måske man skulle ændre lidt på måden hvorpå man opdrætter disse spillere deroppe i AAB, for et eller andet går der sgu galt!

Læs også: Emre Mor indblandet i Dortmund-skandale

Se også: Messi har kæmpe værelse til sin VILDE trøjesamling: Tidligere Real Madrid-stjerne har æresplads

Skriv en kommentar

OVERSIGT

Scroll to Top