Se billederne: Natasja Crone sætter sin Vedbæk-villa til salg

Se billederne: Natasja Crone sætter sin Vedbæk-villa til salg.

I mere end ti år har den folkekære tv-vært Natasja Crone haft hjemme i den lille by Trørød i Nordsjælland ved kystbyen Vedbæk på vandkantsstrækningen nord for København.

Her købte hun nemlig en arkitektegnet villa tilbage i 2010, med nu er det ved at være tid til så småt at vinke farvel til adressen – Go’Aften Live-værten har nemlig netop sat sit hjem til salg.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Hvis det er dig, der skal købe det 130 kvadratmeter store hus – et tidstypisk stykke arkitektur fra 1968 med synlige murstensvægge, store glaspartier og niveaudelte rum – så skal du af med 8.495.000 kroner, som er den udbudspris, villaen er kommet til salg for hos mæglerfirmaet Bjørn & Byskov.

Selv gav den erfarne journalist sammen med sin daværende mand lige over fem millioner kroner, da de købte ejendommen for mere end et årti siden.

Nyt hus sammen?

Natasja Crone har i de seneste fire år dannet par med en anden TV2-profil; nemlig korrespondent Rasmus Tantholdt, og ifølge flere medier skal parret nu på boligjagt sammen.

Tantholdt har således også netop udbudt sit hjem i København til salg. Det betyder altså, at du lige nu både kan købe Crones 60’er-villa i det nordsjællandske og Tantholdts bylejlighed inde midt i hovedstaden.

Begge kan glæde sig over, at de skal sælge bolig i områder, hvor prisen kun er gået én vej – og det er op. Boliga.dks prishistorik viser, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på de udbudte villaer i Rudersdal Kommune, hvor Crones hus ligger, er steget hele 10 procent bare i forhold til sidste år.

Lige nu koster de udbudte huse til salg i den nordsjællandske kommune i gennemsnit 43.856 kroner pr. kvadratmeter, hvor de i februar sidste år kostede 39.740 kroner.

Det prisstigning på næsten et million kroner for et hus på 120 kvadratmeter, som i øjeblikket vil koste dig omkring 5,26 millioner kroner – modsat de 4,76 millioner, det samme hus ville have stået til for blot et år siden.

Natasja Crone har – udover sin værtrolle i Nyhederne på TV2 – også prøvet kræfter med mange andre programmer gennem sin lange karriere på dansk tv – deriblandt Melodi Grand Prix og det nu hedengangne underholdningsprogram Stjerne For en Aften.

Se Natasja Crones villa i Nordsjælland her

Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.

OVERSIGT

Scroll to Top