The perfect guide to the casino

Rasende Klopp: Der er ingen undskyldning

Den tyske manager var alt andet end tilfreds efter lørdagens nederlag.

Liverpool fortsatte lørdag deres elendige stime i Premier League, da de måtte se sig slået med hele 3-0 af Wolverhampton, og efter slutfløjt var Jürgen Klopp da også alt andet end tilfreds med sit holds præstation.

Læs også: Rygterne fortsætter: Nice-træner vil af med Schmeichel til januar

– Vi fik helt åbenlyst en forfærdelig start på kampen i dag. Vi må på ingen måde lukke to mål ind på den måde.

– Men det skete, og vi var lige pludselig bagud med to på grund af vores egne fejl. Vi skulle have forsvaret meget bedre, men vi var virkelig passive.

– Jeg kan simpelthen ikke forklare det. Der er ingen undskyldning for, hvad der skete i dag, lyder det fra den tyske manager til PLP efter kampen, der i samme ombæring understreger, at Liverpool skal vende skuden i næste spillerunde, hvor de krydser klinger med rivalerne fra Everton.

Læs også: Vildt rygte: Verdens rigeste klub vil hente FCM-profil

– Vi skal ændre det her med det samme, og det skal allerede ske næste kamp. Everton vandt i dag, og de har momentum lige nu. Vi skal derfor virkelig ud og bevise, hvad vi kan, slutter Liverpool-manageren.

Liverpool indtager i skrivende stund en 10. plads i Premier League.

Læs også: Jan Bech forklarer: Derfor kan vi ikke afsløre de nye ejere

OVERSIGT

Scroll to Top