The perfect guide to the casino

Preview: OB – Vendsyssel

OB tager imod Vendsyssel lørdag d. 1/12 kl. 16 på Nature Energy Park i Odense.

Formen:
OB har ikke tabt i deres seneste 10 kampe og ser i den grad stærke ud, hvor de i inden denne spillerunde indtager 4. pladsen blot to point efter Esbjerg. Fynboerne ser bedre og bedre ud og ovenpå deres seneste fire sejre i træk senest mod FC Nordsjælland ligner Jakob Michelsens tropper et mandskab, der er propfyldt med selvtillid inden søndagens opgør mod Vendsyssel, hvor de med en sejr kan overhale Esbjerg på 3. pladsen.

Vendsyssel er modsat OB inde i en svær periode. Gæsterne har blot vundet én kamp ud af deres seneste seks, hvilket resulterer i en 12. plads foran Vejle med en bedre målscore. Vendsyssel hev i deres seneste kamp mod Esbjerg et vigtigt point hjem, hvilket formegentlig har givet selvtillid i Hjørring frem mod opgøret i Odense lørdag eftermiddag.

Forventede startopstillinger:
Jakob Michelsen må formegentlig fortsat undværre reservemålmand, Sayouba Mandé, der dog så småt er på vej tilbage. Ramon Leeuwin og Jacob Barrett Laursen var ude i den seneste kamp, men ventes at blive klar til lørdagens opgør.

Vendsyssel-træneren, John Lemmers, må fortsat se bort fra Jakob Hjorth, Mikkel Frankoch og Marcus Solberg, der alle er skadesplagede. Yderligere må gæsterne undværre Jeppe Svenningsen, Jon Dagur Thorsteinsson, der begge er ramt af karantæne.

Bud på startopstillinger:
OB (3-5-2): Grytebust – Leeuwin, Tverskov, Lund – Desler, Kløve, Drachmann, Thomasen, Barrett Laursen – Helenius, Kadrii

Vendsyssel FF (3-5-2): Flø – Kaltoft, Fischer, Henriksen – Juel Andersen, Knudsen, Wohlgemuth, Opondo, Brandão – Ogude, Czajkowski

De skal gøre forskellen:
OB vil uden tvivl forsøge at sætte sig på spillet og presse gæsterne og dermed skal den jyske defensiv være klar fra start i en kamp, hvor den defensive organisation for Vendsyssel er nøglen til succes.

OB vil med garanti dels forsøge at kombinere sig igennem kæderne og dels prøve at finde Bashkim Kadrii i mellemrummene, som tidligere har givet succes. Holdet er vant til at løbe mange meter for hinanden og netop det bliver også afgørende i lørdagens opgør i en kamp, hvor også OB-angriberen, Nicklas Helenius skal suge boldene til sig.

Vendsyssel skal sætte deres lid til at forsvaret får lukket sammen om Nicolai Flø i målet, mens deres giftige kontrastød skal udnyttes, hvis gæsterne skal have point med hjem til Hjørring.

Det kan vi forvente:
OB vil med stor sandsynlighed angribe gæsterne fra start og forsøge at sætte dem under pres. Vendsyssel vil formegentlig være tilfredse med at slå til på kontrastød, hvor de tidligere har vist sig at være stærke. Der vil derfor være gang i den i begge ender i en forhåbentlig målrig affære.

Sidst de to hold mødtes endte opgøret 3-2 i Vendsyssel. Om vi får samme spænding og målrige opgør i lørdagens kamp må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang lørdag eftermiddag kl. 16 på Nature Energy Park i Odense, hvor begge hold vil gøre alt for de tre point.

OVERSIGT

Scroll to Top