The perfect guide to the casino

Preview: Randers – OB

Randers tager imod OB søndag d. 29/7 kl. 14 på BioNutria Park i Randers.

Formen:
Superligaens tredje runde står for døren og Randers tager imod OB. Begge hold står med samme antal point efter de første to runder, nemlig ét point.

Randers spillede egentlig en fornuftig kamp mod Brøndby i første runde, men havde ikke skarpheden modsat mesterskabskandidaterne, der altså vandt 0-2. Ind kom så Benjamin Stokke og André Rømer fra dagens modstander, OB, og satte deres aftryk med det samme i deres uafgjorte opgør mod Horsens.

OB tabte skuffende 3-2 i Vendsyssel, hvor de så vaklende ud mod oprykkerne. I sidste uge havde fynboerne besøg af SønderjyskE, som bød på lidt af hvert. Holdene havde hver deres halvleg, hvor OB kan trøste sig med at have leveret en stærk indsats i 2. halvleg, hvor de kom tilbage fra 0-2 til 2-2. Unge Mathias Jørgensen har nu scoret i begge kampe, hvor han er blevet indskiftet og mon ikke det kaster en startplads af sig.

Forventede startopstillinger:
Jakob Michelsen må fortsat se bort fra Jens Jakob Thomasen, der udgik i kampen mod Vendsyssel. Yderligere er Casper Nielsen ude, mens Troels Kløve og Janus Drachmann er tvivlsomme, men ventes klar til søndagens opgør.

Randers er uden Mikael Boman og Kasper Enghardt, der begge er skadesramte fem mod søndagens opgør.

Randers FC (4-4-2): Carlgren – Thomsen, Bager, Marxen, Conboy – Kallesøe, Poulsen, Rømer, Lobjanidze – Mølvadgaard, Stokke

OB (4-4-2): Grytebust – Laursen, Petersen, Ludwig, Barrett – Greve, Tverskov, Drachmann, Kløve – Jacobsen, Jørgensen

De skal gøre forskellen:
OB vil uden tvivl komme flyvende ud til kampen og presse hjemmeholdet og dermed skal den jyske defensiv være klar fra start i en kamp, hvor den defensive organisation for Randers er nøglen til succes.

OB vil med garanti forsøge at sætte sig på spillet og presse Randers højt oppe på banen, som de tidligere har haft stor succes med. Holdet er vant til at løbe mange meter for hinanden og netop det bliver også afgørende i lørdagens opgør i en kamp, hvor også OB-angriberen, Anders K. Jacobsen skal vise vejen.
Randers nyindkøbte Benjamin Stokke skal fortsætte efter sin gode debut, hvor det ventes han skal score målene.

Det kan vi forvente:
OB vil med stor sandsynlighed angribe gæsterne fra start og forsøge at sætte dem under pres. Randers vil formegentlig være tilfredse med at slå til på kontrastød, hvor de tidligere har vist sig at være stærke. Der vil derfor være gang i den i begge ender i en forhåbentlig målrig affære.
Sidst de to hold mødtes endte det 1-1 i Randers. Om vi får samme spænding i søndagens kamp må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang søndag eftermiddag kl. 14 på BioNutria Park i Randers, hvor begge hold vil gøre alt for de tre point.

OVERSIGT

Scroll to Top