The perfect guide to the casino

Preview: Vendsyssel – OB

Vendsyssel tager imod OB søndag d. 15/7 kl. 14 på Nord Energi Arena i Vendsyssel.

Formen:
Så er Alka Superligaen atter tilbage efter sommerpausen, der har budt på forandringer, store som små, rundt omkring i klubberne.
Der har været store ændringer på Fyn, hvor Kent Nielsen fik sparket efter endnu en skuffende sæson, hvor målsætningen om at nå top 6 og dermed slutspillet heller ikke blev indfriet. Ind er kommet Jakob Michelsen, der tidligere har stået i spidsen for Sønderjyske. Yderligere har man sagt farvel til en række spillere, bl.a. Rasmus Jönsson og Joan Simun Edmundsson, men samtidig har man også budt flere nye ansigter velkommen, heriblandt Alexander Ludwig.

OB har haft en fremragende opstart til denne sæson, hvor de overbevisende har vundet deres træningskampe over bl.a. svenske Östersunds og Kalmar, hvilket altså tegner godt for det nye projekt i Odense.

Vendsyssel sikrede sig oprykning til landets bedste række via playoffsejren over Lyngby over 2 nervepirrende kampe. Vendsyssel, der sluttede på 3. pladsen i sidste sæsons 1. division, har foretaget få ændringer i spillertruppen og skal altså forsøge at bygge videre på det gode spil i kampen om overlevelse i denne sæson. Ind er bl.a. kommet rutinerede kræfter i form af Alexander Juel Andersen og Daniel Christensen, hvor førstnævnte er blevet udnævnt som anfører.

Vendsyssel har haft en fornuftig opstart, hvor det har været en blandet pose bolcher først med nederlag til Silkeborg efterfulgt af sejre over Horsens og Hobro, hvilket altså giver tro på tingene i klubbens debut i Alka Superligaen.

Forventede startopstillinger:
De to nye trænere, Jakob Michelsen i OB og Jens Berthel Askou i Vendsyssel har frem mod Alka Superliga-premieren ingen skader i truppen og dermed er der frit valg på alle hylder.

Vendsyssel FF (4-1-4-1): Flø – Juel Andersen, Henriksen, Hjorth, Christensen – Frankoch – Jensen, Knudsen, Opondo, Gouriye – Ogude

OB (4-4-2): Grytebust – Laursen, Petersen, Ludwig, Barrett – Greve, Tverskov, Thomasen, Kløve – Festersen, Jacobsen
De skal gøre forskellen:
OB vil uden tvivl komme flyvende ud til kampen og presse hjemmeholdet og dermed skal den jyske defensiv være klar fra start i en kamp, hvor den defensive organisation for Vendsyssel er nøglen til succes.

OB vil med garanti forsøge at sætte sig på spillet og presse Vendsyssel højt oppe på banen, som de tidligere har haft stor succes med. Holdet er vant til at løbe mange meter for hinanden og netop det bliver også afgørende i lørdagens opgør i en kamp, hvor også OB-angriberen, Anders K. Jacobsen skal vise vejen.

Det kan vi forvente:
OB vil med stor sandsynlighed angribe gæsterne fra start og forsøge at sætte dem under pres. Vendsyssel vil formegentlig være tilfredse med at slå til på kontrastød, hvor de tidligere har vist sig at være stærke. Der vil derfor være gang i den i begge ender i en forhåbentlig målrig affære.
Sidst de to hold mødtes endte det 2-1 i Vendsyssel. Om vi får samme overraskelse i søndagens kamp må tiden vise, men der er ikke nogen tvivl om, at der er lagt op til et brag af en kamp, når opgøret fløjtes i gang søndag eftermiddag kl. 14 på Nord Energi Arena i Vendsyssel, hvor begge hold vil gøre alt for de tre point.

OVERSIGT

Scroll to Top