The perfect guide to the casino

Preview: OB – FC Nordsjælland

OB tager imod FC Nordsjælland mandag d. 17/7 kl. 19.00 på EWII Park i Odense.

Efter sommerpausen er der både blevet købt og solgt spillere på begge hold.
OB har hentet målmand, Thomas Mikkelsen efter at have sagt farvel til Michael Falkesgaard. Derudover har fynboerne hentet en ny mand til angrebet, hvor man får glæde af Nicklas Helenius.
FC Nordsjælland har sagt farvel til to af deres største profiler i form af Superliga-topscorer Marcus Ingvartsen, der drager til Belgien, hvor han skal tørne ud for Genk. Midtbaneprofilen, Stanislav Lobotka, er blevet købt af Celta Vigo, hvilket ligeså vil være et stort tab for FC Nordsjælland.

Formen:
OB sluttede stærkt af i foråret, hvor en elendig sæson blev vendt til en godkendt sæson. Disse takter skulle overføres til opstartsfasen, hvilket dog ikke har lykkedes specielt godt. Med nederlag til både Holstein Kiel og Shakthar Donetsk samt et målløst opgør mod HB Køge skal OB steppe op i sæsonens første kamp mod FC Nordsjælland.

FC Nordsjælland har ligesom OB ikke været helt oppe i gear i opstartsfasen. Her er det blevet til 3 uafgjorte kampe mod Helsingør, Nykøbing og Twente samt et nederlag til Heerenveen, hvor man skulle forberede sig på livet uden Marcus Ingvartsen og Stanislav Lobotka.

Forventede startopstillinger:
OB’s anfører, Kenneth Emil Petersen, er ude med karantæne, mens Jens Jakob Thomasen og Jacob Barret er ude med småskader. Hos FC Nordsjælland må man undvære både Lasse Petry og Pascal Gregor, der også er skadesramte.

OB (4-4-2): Grytebust – Desler, Tverskov, Tingager, Pereira – Edmundsson, Nielsen, Izunna, Jönsson – Jacobsen, Festersen

FC NordsjællandFC (4-4-2): Runarsson – Tranberg, Maxsø, Mtliga – Bartolec, Nelsson, Jensen, Pedersen – Asante, Godsway, Marcondes

Læs også: Bild: Alexander Zorniger hjælper tysk storklub på transfermarkedet

De skal gøre forskellen:
Joan Simun Edmundsson og Frederik Tingager var OB’s helt store profiler for i foråret og hvis OB skal gøre sig forhåbninger om top 6, så skal de fortsætte deres gode spil.
Emiliano Marcondes var sammen med Lobotka og Ingvartsen de helt store profiler for FC Nordsjælland. Marcondes skal nu vise, at han kan fortsætte sit gode spil samtidig med, at andre skal træde til og erstatte de to store spillersalg.

Det kan vi forvente:
Der vil uden tvivl være nerver på for begge hold, der begge vil starte godt ud på den nye sæson. I de tidligere indbyrdes opgør har OB dog haft godt styr på FC Nordsjælland. Uden profilerne, Ingvartsen og Lobotka kan det godt blive svært at spille mod OB, der har været stærke på eget græs i slutningen af sidste sæson. Der er ingen tvivl om, at det bliver et tæt opgør, der venter os i Odense, hvor begge hold vil gøre alt for at få point.

Footy.dk vil også være på stadion, når OB tager i mod FC Nordsjælland, hvor vi vil dække kampen live og fange reaktionerne efterfølgende.

Læs også: Vanvid: James fik sit nummer i går – det skete der kort tid efter

Læs også: Nu går Chelsea amok: Henter Aubameyang + angriber til 800 millioner

OVERSIGT

Scroll to Top