The perfect guide to the casino

Bo Henriksen vil være dansk landsholdstræner

Mainz-træneren har ikke lagt skjul på sin ambition om at blive dansk landstræner en dag, men han erkender, at han mangler den nødvendige erfaring.

Bo Henriksen har haft en succesfuld karriere som træner, og i øjeblikket trives han i sin rolle som cheftræner for Mainz i Bundesligaen. Han har dog ikke lagt skjul på sin drøm om en dag at stå i spidsen for det danske landshold.

I et interview med Viaplay udtaler Henriksen: “Men jeg drømmer stadigvæk om det. Om det så forhåbentligt er om 10 år eller 15 år. Det vil være genialt. Det kan være, at jeg skal lære endnu mere. Det kan også være, at det aldrig sker. Men så har jeg i det mindste prøvet.”

Han uddyber, at han ønsker at opnå mere erfaring på den internationale scene, før han tager et så prestigefyldt job som landstræner

“Jeg kunne godt tænke mig noget mere erfaring, også på den store scene, før jeg går ind og tager det vigtigste job i Danmark.”

Henriksen understreger, at han ikke blot ønsker at blive landstræner for ærens skyld, men for at vinde noget med Danmark

“Jeg synes, at det er et kæmpe og betydningsfuldt job for hele nationen. Det er et job, der samler nationen. Det er et job, vi skal være stolte af og være en del af. (…) Jeg vil tage det job for at vinde noget med Danmark.”

Læs også: Drama omkring FCK-transfer

Han erkender dog, at landstrænerjobbet ikke er noget, man bare tager for givet

“Hvis jeg forhåbentligt om fem, seks, syv otte eller 10 år er klar til det, så vil jeg da håbe, at de ser den vej. Det kan også være, at jeg er færdig om tre år. I fodbold kan det altså gå stærkt.”

Henriksens kontrakt med Mainz løber frem til 2026, så der er god tid til at opnå den nødvendige erfaring og bevise sine evner på den internationale scene. Om han en dag vil indfri sin drøm om at blive dansk landstræner, er kun tiden der kan vise.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top