The perfect guide to the casino

Jesper Sørensen jubler over Pentz til EM

Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, var begejstret over at se sin målmand, Patrick Pentz, stå over for Kylian Mbappé og de øvrige franske stjerner ved EM.

“En EM-slutrunde er fantastisk, og det er noget af det største at få lov til – at repræsentere sit land på en så stor scene. Så det er selvfølgelig fedt at se Patrick på det allerhøjeste niveau, og vi ved også, hvor meget det betyder for ham,” udtaler Jesper Sørensen til Brøndbys hjemmeside.

Sørensen hæfter sig ved Pentz’ præstation i kampen mod Frankrig:

“Jeg kigger selvfølgelig også som træner på Frankrig-kampen, og der synes jeg, at han havde et flot og højt niveau. Jeg kan også se, at nogle af de ting, som vi arbejder med i dagligdagen her i Brøndby, dem viderefører han også på den store scene på det østrigske landshold.”

Læs også: Pierre-Emile Højbjerg jagtes af storklubber

Træneren glæder sig over, at Pentz har udviklet sig markant i den forgangne sæson:

“Vi startede jo med at få en lidt rusten keeper, som ikke havde spillet så meget. Men som sæsonen udviklede sig, så voksede han jo bare mere og mere. Men det er en super vigtig position at få på plads, da vi nu i den kommende sæson også har en keeper med topkvalitet, og det er selvfølgelig godt arbejde af ‘CV’.”

Sørensen ser Pentz’ valg af Brøndby som et signal om tillid til klubbens projekt:

“Men det siger jo også meget om Patrick, at han går ind til en spændende slutrunde, hvor mange muligheder kan opstå, og ens karriere kan udvikle sig på kort tid, at der har han valgt Brøndby IF til. Så det er også et flot signal fra hans side at sende, om at han stoler på det, vi er i gang med, og det han oplever her, det vil han gerne fortsætte med,” siger Jesper Sørensen.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top