The perfect guide to the casino

Mulig transferbombe på Vestegnen? Vallys kan snart være fortid i Brøndby IF

Nicolai Vallys er en eftertragtet herre.

27-årige Nicolai Vallys har været sprudlende for Brøndby IF i indeværende sæson, hvor han har banket mål ind på samlebånd for de blå-gule fra Vestegnen, hvilket også har sikret ham sin debut på det danske A-landshold.

Tilmeld dig Bet365 i dag 

Interessen for den dygtige offensivspiller har derfor også været stigende de seneste måneder, og under søndagens opgør mod FC Nordsjælland var der således adskillige scouts på lægterne, og ifølge Ekstra Bladet, så havde mange af dem et ekstra godt øje på Nicolai Vallys.

Ekstra Bladet skriver endvidere, at klubberne, som var til stede på Brøndby Stadion, blandt andet omfattede Wolfsburg, Manchester United, Real Betis, Marseille, Aston Villa og PSV.

Tipsbladet, som også var til stede på Brøndby Stadion, oplyser tilmed, at Mathias Kvistgaarden også skulle have tiltrukket sig en del opmærksomhed blandt de mange scouts.

Brøndbys cheftræner, Jesper Sørensen, var efter kampen heller ikke bleg for at indrømme, at han godt kunne forstå, hvis andre klubber fandt Vallys interessant.

– Hvis der er andre, der synes, at Vallys er virkelig dygtig, udover mig og andre, der ser ham i hverdagen, så kan jeg godt forstå det, lød det fra Jesper Sørensen til bold.dk.

Nicolai Vallys har ifølge Transfermarkt.com en markedsværdi på tre millioner euro – svarende til 22,5 millioner kroner, men hvis eventuelle bejlere vil gøre alvor af deres interesse, kan de formentlig godt forvente at skulle smide et markant større beløb på bordet.

Brøndby-stjernens nuværende kontrakt løber nemlig frem til sommeren 2026, og med tanke på hans præstationer den seneste tid bliver han bestemt ikke en billig herre at købe fri af sin kontrakt.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top