The perfect guide to the casino

Leicester-boss efter nedrykning: Jeg fejlede min del

Dean Smith erkender, at han også bærer en del af ansvaret for Leicesters nedrykning.

Leicester skulle bruge tre point i sidste spillerunde i Premier League for at have en chance for overlevelse, men det krævede samtidig, at Everton skulle tabe point hjemme mod Bournemouth.

Det skete ikke, og dermed må Leicester ned i Championship efter en særdeles skuffende sæson, hvor der formentlig ikke var mange, der på forhånd havde spået, at det skulle ende med at blive de tidligere Premier League-vinderes skæbne.

Dean Smith, der overtog tøjlerne fra Brendan Rodgers, erkendte efter slutfløjt, at en del af ansvaret også hviler på hans skuldrer.

– Jeg fejlede min del, da jeg følte, at vi havde behov for 11 point, udtalte Dean Smith til Sky Sports efter kampen.

– Da jeg kom til klubben med otte kampe igen, tænkte jeg, at vi behøvede 11 point. Vi endte med to point færre på ni, og det var det, som viste sig afgørende i sidste ende.

– Når jeg ser tilbage, er det kampene mod Leeds og Everton, hvor vi mister point, lyder det fra Dean Smith, der ikke var meget for at sætte ord på fremtiden.

– Det er ikke et spørgsmål, som jeg kan besvare lige nu. Jeg vil tænke over det, men i øjeblikket er det for råt, da vi er rykket ned, afslutter Dean Smith.

OVERSIGT

Scroll to Top