The perfect guide to the casino

Tidligere Real Madrid-spiller skal afløse FCK-stjerne

Jesper Thygesen har et frækt bud på Carlos Zecas afløser i FC København.

Tidligere på ugen blev det bekræftet, at Carlos Zeca forlader FC København til sommer, når hans aftale med løverne udløber, og selvom den græske midtbanespiller ikke har været meget i spil de seneste par sæsoner, så efterlader han alligevel et stort tomrum.

Det skal selvfølgelig erstattes i et eller andet omfang, og Viaplay-eksperten Jesper Thygesen har et særdeles frækt bud på, hvem det kunne han være.

Han peger nemlig på midtbanespilleren Asier Illarramendi, der har en fortid i selveste Real Madrid, men som i dag slår sine folder i Real Sociadad.

– Han har spillet i Real Madrid og har nu kontraktudløb med Real Sociedad, siger Jesper Thygesen og fortsætter:

– Det er sådan en, man gerne vil have, for han har samme kvaliteter som Zeca og kan nogenlunde det samme. Det er der, vi er, hvis vi skal erstatte ham en til en, siger han.

Jesper Thygesen slår dog i samme ombæring fast, at FC København får svært ved at tiltrække en spiller med hans CV, da både saudiarabiske og kinesiske klubber er i stand til at tilbyde har markant flere penge.

33-årige Illarramendi nåede at spille 90 kampe for Real Madrid, mens han i indeværende sæson står noteret for 22 La Liga-optrædener for Real Sociadad.

OVERSIGT

Scroll to Top