The perfect guide to the casino

Tidligere Superliga-profil havde aftale på plads med Brøndby: Derfor kollapsede transferen

Den tidligere FC Nordsjælland- og Superliga-profil, Nicolai Stokholm, var i løbet af sin karriere millimeter fra et skifte til Vestegnen.

Tilbage i 2006 slog midtbanespilleren Nicolai Stokholm sine folder i norske Viking, og her krævede det et mindre mirakel, hvis de skulle undgå at rykke ned.

Derfor var Nicolai Stockholm også allerede begyndt at kigge mod nye himmelstrøg, og i den forbindelse nåede han altså frem til en forhåndsaftale med Brøndby.

Transferen blev dog aldrig en realitet. I sidste spillerunde skulle Viking vinde med minimum tre mål for at sikre sig overlevelse – og det gjorde det. Peter Ijeh scorede nemlig hele fem mål i en 5-0 sejr over Brann, og dermed blev Viking i den bedste fodboldrække i Norge.

Det betød samtidig, at Nicolai Stokholm missede sit skifte til Brøndby. Det fortæller han i bold.dk-podcasten ‘FART PÅ’.

– De andre kommer og siger, ‘hvaa, hvad sker der?’, og jeg svarer, at jeg da også var glad, men virkeligheden var jo, at både mig og familien egentlig allerede havde forberedt os på, at det her måske ikke var dét, vi kom for.

– Vi skulle hjem igen, og Brøndby var på vej frem. Da vi så bliver oppe, og Brøndby henvender sig til Viking, så vil Viking ikke af med mig. Derfor blev det ikke til noget, fortæller Nicolai Stockholm, der senere i sin karriere skiftede til FC Nordsjælland, hvor han endte med at blive en stor profil og noterede sig for 26 mål og 16 oplæg i 177 optrædener.

OVERSIGT

Scroll to Top