The perfect guide to the casino

Transfervinduet nærmer sig: Brøndby har Aab-spiller på listen

Sommerens transfervindue nærmer sig, og her kan der meget vel ske ting og sager på Vestegnen.

Det er ingen hemmelighed, at Brøndby IF formentlig ikke helt har haft den sæson, som de ellers havde håbet på, og dermed er det heller ikke utænkeligt, at der kommer til at være en vis aktivitet hos de blå-gule fra Vestegnen på transfermarkedet til sommer.

En af de nye tilføjelser kan man meget vel finde hos Superliga-konkurrenterne og sæsonens absolut største skuffelse, Aab.

Ifølge B.Ts podcast, “Transfervinduet”, så har Brøndby nemlig Louka Prip på listen over mulig emner, og så skulle der angiveligt også tidligere have været kontakt mellem de to parter.

Skulle Aab ende med at rykke ned, så vil det efter alt at dømme også sikre de blå-gule nogle favorable vilkår i forbindelse med en potentiel handel, da Aab sandsynligvis vil få mere end svært ved at holde på deres profiler.

Mediet skriver dog, at der endnu ikke har været noget konkret mellem Brøndby og Prip op til sommerens transfervindue, som altså nærmer sig med hastige skridt.

25-årige Louka Prip noterede sig i sidste sæson for 14 fuldtræffere og fire oplæg i 33 Superliga-kampe. I indeværende sæson har han sammen med resten af Aab-mandskabet leveret langt under niveau, og det er således kun blevet til en enkelt scoring for Prip med fem oplæg til følge.

OVERSIGT

Scroll to Top