The perfect guide to the casino

Wind om Højlunds FCK-tid: Besynderligt, at de ikke satsede på ham

Jonas Wind lægger ikke skjul på, at han finder det besynderligt, at FC København ikke satsede på Rasmus Højlund.

Rasmus Højland stjal torsdag aften rampelyset, da han bankede hele tre mål i kassen i EM-kvalifikationskampen mod Finland.

På klubplan vælter den unge angriber sig ligeledes i succes i Serie A-klubben Atalanta, og landsholdskammeraten Jonas Wind undrer sig da også over, at FC København ikke satsede noget mere på Højlund.

– I bagklogskabens klare lys ser det besynderligt ud. Jeg har tænkt, at planen må have været, at da jeg skulle skydes af, var der en ung Højlund til at tage over.

– Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor de solgte ham, men det kan godt virke besynderligt, at de ikke satsede på ham. Det ser lidt sjovt ud, siger Jonas Wind og skynder sig at tilføje:

– Det er altid nemt at være bagklog, og der er ingen, der siger, at han havde lavet hattrick for landsholdet i går, hvis han var blevet i FCK. Det har sikkert hjulpet at skifte til udlandet, hvor han er blevet skubbet lidt, siger Jonas Wind, der samtidig håber på, at han kan få nogle flere minutter på banen sammen med sin tidligere FCK-holdkammerat.

– Vi snakker tit sammen om, at det kunne være fedt at være på banen samtidig. Vi har nogle gode relationer, og det kunne være dejligt at få endnu mere tid sammen på banen, siger Wind.

OVERSIGT

Scroll to Top