The perfect guide to the casino

Hård dom: Ingen Brøndby-fans på udebane i resten af året

Fodboldens Disciplinærinstans har netop vedtaget, at alle Brøndby-fans bandlyses fra udebaneafsnittene i resten af 2022. 

Brøndbys fans har i denne sæson flere gange trukket kedelige overskrifter efter episoder om vold, hærværk, trusler, affyring af pyroteknik og trøjerøverier. De mange voldsomme episoder har nu fået Fodboldens Disciplinærinstans til at udelukke Brøndby-fans fra Superligaens udebaneafsnit i resten af 2022. Det skriver de i en pressemeddelse.

– Fodboldens Disciplinærinstans er i besiddelse af videomateriale fra Viborg FF, der viser en særdeles voldsom og aggressiv adfærd fra nogle af Brøndby IF’s tilskuere mod kontrollører og politiet til kampen, står der i kendelsen, hvor det også fremgår:

– På denne baggrund har Fodboldens Disciplinærinstans behandlet en sag mod Brøndby IF. Instansen traf i august en beslutning om, at Brøndby IF ikke kan have fans til næste kamp i Parken, og i denne sag har instansen så skærpet sanktionen.

Udelukkelsen af tilskuere kan ikke ankes.

Udover forbuddet imod udebanefans får Brøndby også en bøde på 400.000 kroner for fansenes hærgen i Viborg.

Brøndbys næste udekamp i Superligaen er imod Randers FC i weekenden. Her skal man altså ikke regne med at se nogle gule og blå fans. Derudover mangler Brøndby også udekampe imod AGF og OB i Superligaen samt Aarhus Fremad i DBU Pokalen.

OVERSIGT

Scroll to Top