Alphas udmelding om at kæmpe imod et muligt salg af Brøndby IF, har vakt kritik blandt mange Brøndby-fans på sociale medier.
Tidligere i dag meldte den uofficielle Brøndby-fangruppe, Alpha, ud, at de vil kæmpe imod et salg af Brøndby. I en udmelding på Facebook skrev de blandt andet:
– Derfor er vores fokus nu at gøre os klar til at kæmpe for bevarelsen af, hvad vi mener er klubbens identitet, forsvare det Brøndby IF står for og kæmpe imod det, som truer med sit indtog i klubben.
Mange Brøndby-fans stiller sig dog uforstående overfor den udmelding. Alpha, der i de seneste par uger flere gange har markeret sig negativt med voldsepisoder imod Pogon Szczecin og Viborg og selvfølgelig i Dortmund, kommer også under hård kritik på sociale medier. Se blot et par af kommentarerne fra Twitter her:
Vi er Brøndby IF, og vi fans kan sagtens komme igennem det her også. Hvis vi vil. Alpha har så meldt ud at de ikke vil, hvilket kun kan tolkes som at de vil modarbejde både en ny medejer samt selve klubben Brøndby IF. Det er jo en ren tilståelsessag.
— CopenhagenDroid ?? (@CopenhagenDroid) September 21, 2022
Alpha har vist, at de er voldsparate, så den seneste udmelding er bekymrende #bif #brøndby
— DanielK (@BruceWayne1622) September 21, 2022
Al respekt til Alpha, og herunder BIF TIFO!!! – jeres utrættelige engagement, er bestemt ikke gået ubemærket hen!
Men I som gruppering, skal virkelig til at beslutte jer for, om I vil være en del af fællesskabet, eller isolere jer yderligere! ??#Brøndbyif #BIF #Brøndby #sldk
— Magnus Sørensen (@Magnusgs7) September 21, 2022
Synd at der er gang i “krigspropaganda”.
Alpha har ihvertfald skubbet sig op i et ringhjørne nu, hvor der ikke er en udvej ved Blitzer.
Dette skaber bare endnu mere splid og skyttegrave end forståelse og samling. Øv. #Brøndby— Jonas Elholm (@TheElholm) September 21, 2022
Puuh ? Nicklas det lyder mere som en polarisering og et ultimatum, der kunne ende med at aktivere fraktioner til endnu mere hærværk og bøderegn mod klubben. Det er højt spil, og retorikken smager af at Alpha skulle være lig med Brøndby IF. Mørke tider.
— Jesper (@mrweiss85) September 21, 2022
Hvad er det egentlig, der afholder alpha, og alle de "unge fans, der blev forelsket i fællesskabet uden krav om succes", i at stifte deres egen fodboldforening? Så kan de trave serierækkerne rundt og kæmpe for deres værdier uden "moderne fodbold" #Brøndby
— Dan Lützen (@DanLutzen) September 21, 2022
Nøj hvor er jeg nervøs for retorikken fra Alpha. Tænk hvor lidt de er gået op i konsekvenserne af deres handlinger mens de støttede holdet, og så tænk på hvad de kan finde på når de er HELT ligeglade med konsekvenserne. #brøndby
— Steen Hintze Jølnæs (@SteenLn) September 21, 2022