The perfect guide to the casino

AGF præsenterer stort overskud – Fjerde år i træk

AGF A/S har i dag præsenteret et overskud på 11 millioner kroner for 2021/2022. Det er fjerde år i træk, at den aarhusianske fodboldklub har overskud, og det vækker glæde. 

AGF har i mange år været kendt som dansk fodbolds galehus. Men både på banen og forretningsgangene ser det efterhånden rigtig godt ud.

Imens AGF i øjeblikket ligger på femtepladsen i Superligaen, har de netop præsenteret et flot overskud. Hele 11 millioner kroner tjente klubben i 2021/2022. Det oplyser de i dag i en pressemeddelelse.

Omsætningen er steget fra 144 millioner til 189 millioner kroner, og det skyldes især stigende sponsorindtægter og afholdelse af tidligere aflyste events og koncerter.

– Trods et sportsligt udfordrende år kan vi for fjerde regnskabsår i træk præsentere et tocifret millionoverskud. Det vidner om en sund, bæredygtig forretning, der står på flere ben og er begunstiget af en flot opbakning fra samarbejdspartnere, sponsorer, aktionærer og fans.

– Resultatet skal endda ses i lyset af, at vi har investeret betydeligt i den sportslige sektor, og det er vores ambition, at vi fortløbende kan blive ved med at lægge lag på vores sportslige konkurrenceevne i bestræbelserne på at blive en etableret del af toppen af dansk fodbold og med tiden blandt de bedste fodboldklubber i Skandinavien.

– Det skal et nyt stadion i høj grad også bidrage til, og vi ser frem til, at første spadestik skal tages om godt et år, udtaler bestyrelsesformand Lars Fournais.

Det er fjerde år i træk, at AGF præsenterer et overskud. Klubben oplyser ydermere, at de også forventer overskud for den kommende 2022/2023 sæson.

OVERSIGT

Scroll to Top