The perfect guide to the casino

Wafande VM-sang: Hør ‘Nu det Danmark’ her

Den populære danske musiker Wafande har netop udgivet årets første VM-sang. Du kan høre den nye Wafande VM-sang her. 

VM i fodbold står for døren, og det betyder selvfølgelig også, at vi får et hav af fodboldrelaterede sange. Årets første har netop set dagens lys, og det er en Wafande VM-sang, der hedder Nu det Danmark. Den kan du høre forneden her.

Wafandes VM-sang blev lavet med danskerne

Sangen er lavet i samarbejde med radiokanalen P4’s lyttere, og den beskrives som en kærlighedssang til landsholdet. I gennem længere tid har P4 i samarbejde med lytterne undersøgt, hvordan sange forbinder Danmark og danskerne, og så har der løbende været kendte, der skrev sange om kærlighed til Danmark. Nu følger de så op med denne deciderede kærlighedssang til det danske landshold i form af denne Wafande VM-sang.

– Vores ambition er at lave et hit, som ikke bare bliver en klassisk hyldestsang med 80’er-lyd og fuld af fodboldmetaforer. Det har faktisk været en udfordrende opgave. Det var vigtigt for os, at sangen ikke kun hylder et landshold eller en stemning – den skal have en nerve og have noget mere på hjerte. Nu er vi endt med en funky kærlighedsbasker til landsholdet, som lige så meget er en hyldest til alle fællesskaber og de mål, vi som mennesker selv scorer i løbet af livet, siger Jonas Selberg, fra P4, der var med til at lave Wafandes VM-sang, til DR.

Wafande har selv skrevet sin VM-sang. Det har han gjort på baggrund af flere interviews, P4 har foretaget med lytterne i radioen. Derudover interviewede P4 også flere danskere på Smukfest om, hvad fodbold og landsholdet betød for dem og deres familier, og hvilke følelser, det gav dem.

– Det er lige præcis det, som ’Formiddag på 4’eren’ kan. Vi kan involvere lytterne og skabe noget sammen. Vi har de mest fantastiske lyttere. Første gang, Wafande var med i vores studie, var han ret overrasket over, hvor meget respons vi fik. Han var helt sikker på, at vi havde forberedt lytterne inden, for han var vildt imponeret over de mange forslag og indspark, lytterne kom med, siger Louise Deruginsky, der er vært på Formiddag på 4’eren på P4, til DR.

Det siger Wafande om sin VM-sang

Musikeren bag sangen er da også godt tilfreds med resultatet. Og det kan man også godt forstå, når man hører denne Wafande VM-sang for første gang.

– Jeg håber, at folk bliver ellevilde og ikke kan få armene ned. Det er jo en sang om fællesskab, og det er det, sporten kan. Sport og musik kan samle folk på tværs af farver, religioner og samfundslag. Og det håber jeg også, at vi gør med ’Nu det Danmark’, siger Wafande til DR.

Den nye Wafande VM-sang blev udgivet den 20. september i forbindelse med, at Danmark møder Kroatien og Frankrig ved Nations League.

Det er værd at bemærke, at dette ikke er den officielle danske VM-sang. Den udkommer først senere på året og laves af Ankerstjerne, Burhan G, Nicolai Seebach og Jarl Friis-Mikkelsen.

OVERSIGT

Scroll to Top