The perfect guide to the casino

Stor ændring for Superliga-klubberne: Future Cup starter i denne uge

I denne uge spilles sæsonens første kampe i Future Cup. Det er en udviklingsturnering for de største danske klubbers talenter og skal bidrage til at styrke den danske talentudvikling.  

Siden 2007 har de danske Superliga-klubbers reservehold spillet i Reserveligaen. Det er dog slut nu. I stedet skal de 15 bedste danske fodboldklubber nu deltage i den nyoprettede Future Cup.

Formålet med den nye turnering er at sikre mere spilletid til de danske talenter og dermed hjælpe deres udvikling. Fokus er på de yngre spillere og på at matche klubbernes allerbedste U21-spillere på et højere niveau. Derfor vil det også kun være muligt at spille med maksimalt fem spillere over 21 år. Dermed kan Superliga-klubberne stadig give nogle reserver spilletid, men det er altså primært en ungdomsturnering.

Turneringsformatet bliver også anderledes i forhold til Reserveligaen. Der er i alt 15 hold med i turneringen, men alle hold møder ikke hinanden. Hvert hold møder kun seks andre hold efter det såkaldte swiss model-turneringsformat. Det er samme format Champions League går over til, når turneringen udvides i 2024/2025-sæsonen.

Turneringen løber over hele sæsonen, og intentionen er at spille en finale mellem de to bedste hold i maj. Alle deltagende hold er sikret seks kampe. Alle 12 Superliga-klubber er sikret en plads i turneringen, imens der kan komme op til fire yderligere hold med. Holdene udenfor Superligaen vil blive bedømt på deres placering i ligaen i den forgangne sæson samt, hvilken DBU U-licens rating, de har.

Udover Superliga-holdene deltager også Vejle Boldklub, SønderjyskE og Esbjerg fB i denne sæsons Future Cup.

 

OVERSIGT

Scroll to Top