The perfect guide to the casino

Brøndby-målmand står foran skadespause – Angriber tilbage igen snart

Brøndbys Thomas Mikkelsen blev skadet i slutminutterne af weekendens kamp imod Randers, og onsdag skal han scannes for skadens omfang. 

Ikke nok med at Brøndby smed sejren væk imod Randers i overtiden, så mistede klubben fra Vestegnen også sin startende målmand, Thomas Mikkelsen. Den rutinerede keeper fylder i disse uger ud mellem stolperne for førstemålmand Mads Hermansen, der også er skadet.

Det er endnu ikke sikkert, hvor længe Mikkelsen er skadet. Han blev scannet mandag, og på onsdag skal han så scannes igen. Det skriver Brøndby på sin hjemmeside.

– Thomas Mikkelsen har i dag fået skannet sine ribben og afventer endnu en skanning onsdag for at klarlægge skadens omfang, melder Brøndby.

Dermed forventes det, at 20-årige Jonathan Ægidius får debut i næste uge imod Viborg på udebane.

Også angriber Ohi Omoijuanfo blev skadet i går. Skaden her skulle dog ikke være så slem. Han træner med igen fra på onsdag, skriver Brøndby på Twitter.

– Onsdag træner Ohi Omoijuanfo igen med truppen, mens man resten af ugen holder øje med det slag, han pådrog sig i går (søndag, red.), oplyser Brøndby.

OVERSIGT

Scroll to Top