Vintertransfervinduet er åbnet og det betyder massere af rygter. Nu udtaler Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, sig om ét par af dem.
Der har været mange overskrifter i Brøndby i dette transfervindue. Sælger man Mikael Uhre? Får man ryddet ud i truppen? Kommer Daniel Wass eller andre forstærkninger til?
En af de spillere, der er blevet sat i forbindelse med et skifte til Brøndby er svenske Benjamin Nygren. Han er udlejet til Heerenveen fra Genk, men her er ingen af parterne rigtigt tilfredse med aftalen.
Læs også: Skrottet af Brøndby: Langer ud efter klubben
Men den svenske offensivspiller er ikke på vej til Brøndby. Det rygte bliver nemlig skudt ned af Carsten V. Jensen.
– Det er en spiller, vi kender fra tidligere, men det er ikke et aktuelt tema, siger CV til Tipsbladet, hvorefter han svarer med et kontant ‘nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt han er aktuel her til januar.
Læs også: Brøndby har sat høj pris på Uhre – Norwich har ikke budt
Den spanske lokalavis El Correo har tidligere på ugen meldt ud, at Brøndby og den polske klub Pogon Szczecin er interesseret i den spanske La Liga-back Saul Garcia, men også det rygte skyder han ned til samme medie.
– Det kan jeg godt (skyde rygtet ned, red.), for jeg kender ikke engang til rygtet. Og i øvrigt er vi godt kørende på backs, så nej.
B.T. har tidligere meldt ud, at Brøndby og FC Midtjylland også holdt øje med Andreas Skov Olsen, men det er også et rygte, der bliver skudt ned. Her melder CV ud, at Brøndby ikke har de midler til rådighed som det køb ville kræve.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Skiftede Danmark ud med Tyskland: Nu er Bundesliga-danskerens kontrakt revet i stykker
Læs også: Martin J. er sikker: ‘Arsenal henter Barca-stjerne’
Læs også: Kjærs drømme-signing: ‘Vil ønske at Liverpool henter ham’