The perfect guide to the casino

Kasper Schmeichel: Kæmpe stor ære at blive nomineret

Kasper Schmeichel udtaler sig om nomineringen til Yashin Trophy.

Kasper Schmeichel er blandt de ti nominerede til Yashin Trophy, hvilket tildeles den bedste målmand i verden for det pågældende år.

Nomineringen glæder den danske målmand, som også gerne selv indrømmer, at han har leveret på et yderst højt niveau.

– Det er selvfølgelig en kæmpe stor ære at blive nomineret. Det er en kulmination af mange, mange timers hårdt arbejde. Jeg føler selv, at jeg spiller på et rigtig højt niveau og har gjort det i mange år, siger Kasper Schmeichel på tirsdagens pressemøde.

– Jeg har været meget stabil, og det har altid været mit mål at være stabil på de hold, jeg har spillet på. Jeg skal ikke være alt for iøjnefaldende. Det handler om at være sikker og skabe ro og tryghed på det hold, jeg spiller på.

– Det er selvfølgelig dejligt at blive anerkendt og nomineret på den liste, siger målmanden.

Læs også: Tøffe blander kortene og sætter sin combined XI: Ikke plads til stor BIF-profil

Læs også: ‘‘Mysteriet’ løst: Derfor blev Blás Riveros udtaget til Paraguays landshold

Landstræner Kasper Hjulmand roser også Kasper Schmeichel ligesom han også godt forstår, hvorfor målmanden er nomineret til den fine pris.

– Grundlæggende har jeg det svært med individuelle priser, men jeg kan godt sige noget om, hvor god, jeg synes, at Kasper er og har været, siger Hjulmand.

– Han er bare en kvalitetsspiller, der rangerer helt oppe blandt de bedste i verden, så det er vildt fortjent, at han er på den liste. Vi er sindssygt glade for at have så meget kvalitet dernede.

Læs også: Jonas Wind reagerer på fars fyring – Se Instagram-storyen her

Læs også: Per Wind raser efter FCK-fyring

– Før jeg startede, så jeg også en EM-kvalifikation, hvor Kasper var helt fantastisk. Udover sit niveau og sine fantastiske redninger er det også den der sikkerhed, han har.

– En af årsagerne til, at vi ligger, hvor vi gør, er også, at det er så vigtigt at være godt besat på den position. Kasper giver os den stabilitet, ro og kvalitet, og det giver os noget at bygge på.

– Da der ikke måtte komme tilskuere ind på grund af corona, kunne man altså også høre, at han var godt i gang med resten af holdet, siger Kasper Hjulmand med et grin om Schmeichels verbale evner.

MODTAG UNIKKE SPILFORSLAG VIA ODDSPROFIT-PODCASTEN

SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER

SE VIDEOEN ØVERST OPPE: Sådan kvalificerer Danmark sig til VM i Qatar

SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER

Læs også: Se det her: Kronprinsesse Mary træner udspark med Kasper Schmeichel

Læs også: Xavi melder sig klar til Barca-job

OVERSIGT

Scroll to Top