Brøndby melder ingenting ud: CV siger farvel til klubikon

Carsten V. Jensen fortæller, at Michael Tørnes ikke længere er en del af målmandsteamet, og dermed forlader han klubben ved kontraktudløb i udgangen af juni.

Brøndby har en håndfuld spillere med kontraktudløb ved udgangen af juni, og man har kun sagt farvel til Anthony Jung, der har skrevet kontrakt med 2. Bundesliga-klubben, Werder Bremen.

Målmændene Marvin Schwäbe og Michael Tørnes har også kontraktudløb, og der har været vedvarende rygter om, at førstnævnte skal til FC Köln, så det har længe stået fast, at han ikke blev i Brøndby.

Mere usikkert har det været omkring 35-årige Michael Tørnes, der har været i klubben i mange år, og som har ageret tredjekeeper. Han er dog også fortid i klubben.

Læs også: Mystisk Eriksen-løgn florerer på internettet: Derfor kollapsede han

I forbindelse med signingen af Thomas Mikkelsen fra Lyngby fortæller Carsten V. Jensen nemlig, at målmandsteamet udgøres af Thomas, Jonathan Ægidius og Mads Hermansen.

– Trænerne ser frem til arbejdet med den nye keepergruppe og så må vi den kommende periode se, hvordan det falder ud, for som Niels Frederiksen siger, så spiller den bedste – uanset om han hedder Mads, Thomas eller Jonathan, siger CV til brondby.com.

Dermed afslører fodbolddirektøren endegyldigt, at Marvin Schwäbe og Michael Tørnes er fortid. Officielt er der dog ikke sagt farvel til dem, og de figurer fortsat på truplisten.

Begge spillere har kontraktudløb den 30. juni 2021.

Michael Tørnes har spillet i Brøndby i samlet ti år. Først fra 2005 til 2013 og siden fra 2019 til 2021.

Læs også: Hele Parken hylder Christian Eriksen: Se den rørende video lige her

Læs også: Dyrt flop på kongekontrakt: Brøndby forsøger at skippe ham til anden Superliga-klub

OVERSIGT

Scroll to Top